Jerndamen... er det nu god kunst?

Sådan ser den originale "varme dame ud". Figuren er skabt i 60'erne af den nu afdøde kunstner Poul Schat Jacobsen fra Nr. Snede. Arkivfoto

Jerndamen... er det nu god kunst?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Læserbrev: Kære udvalg i Ikast-Brande kommune! I vil forstørre en halv-hugsiddende bar jerndame op til en figur på 4,5 meter i Nørre Snede. Med strittende tegneseriebryster og struttende tegneserieende og en flamme op bagi. Og anbringe hende i byens rundkørsel og på den måde velkomme bilister fra vores nabobyer mod vest. Ens bedstemor varmede måske også indimellem enden over komfuret for at nyde varmen. Men det er nok ikke lige hende, bilisten tænker på her.

Damen ligner en tro kopi af en ringe tegnet figur fra et pornoblad fra 50'erne.

Nyder hun det?

Eller hvem er det nu som nyder det?

Budskabet, som den ensomme jerndame sender, er entydigt: Hun står i den besværlige stilling med strittende røv og bryster, hun er mest for mænd, og hun signalerer sex. Det må hun altså gerne! Men det er imellem mennesker, eller i haven mellem havenisserne, eller på netpornosider og i pornoblade, hun hører til. Det er jo en banal naturlig fantasi om noget af det, der får mænd til at begære damer, og som får al forplantning til at ske. Men den er udført så den råber sit enkle budskab til trafikanterne ud:

"Hej, mænd, se jeres mest almindelige fantasiers drømmepige udført i jern, 4,5 meter. Er damen ikke skøn?"

"Hej børn og voksne kvinder, hej børn og piger, her får I lige den mest almindelige mandefantasi lige i synet!"

Jerndamen forstørret op til 4.5 meter vil blive en grotesk jernplade med et helt entydigt budskab. Ingen plads til eftertanke.

God kunst defineres blandt andet ved, at den ikke kun sender et banalt og entydigt budskab. Kunst bekræfter ikke fordomme eller almindeligheder. Den åbner for forskellige tolkninger, som kan fordybe ens forståelse af fænomener i livet. Den åbner ens øjne.Ikke alt som sætter sindene i bevægelse er kunst! God skulpturkunst kræver et forfinet og præcist håndværk. Hvordan vil I forstørre damen op - kan man overhovedet det uden at afsløre endnu mere hvor simpel den er?

Jeg tænker, om I, som har taget denne beslutning, har en slags humor.

En stiv jernfigur af en bar mand, som stritter med det han nu kan stritte med, på halv-hug med en flamme op bagi kunne stilles op i den anden ende af byen, 4.5 meter høj. En perfekt balance til damen. Det er hermed foreslået. Hvis I fanger ideen, så har I måske faktisk humor?

Man kan se på rundkørsler i andre byer her i nærheden, fx den i Give. Hjulet der er et mystisk og gammelt tegn, smukt og omhyggeligt udført. Den opfordrer til undren.

Det kan ikke være for sent. Kære beslutningstagere, tag en vurdering og en dialog sammen med professionelle kunstkendere.

Og ville I ikke nok tænke grundigt over, hvad det er for et signal, som mange år frem skal være vartegn for vores by.

Jerndamen... er det nu god kunst?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce