Lyserød Lørdag-arrangementer er i fare

Else Eriksen håber, at der snart melder sig nogle nye ildsjæle, der vil påtage sig at videreføre Lyserød Lørdag-arrangementerne i Ejstrupholm. Foto: Morten Pape

Lyserød Lørdag-arrangementer er i fare

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ejstrupholm-gruppe mangler tovholdere til at fortsætte Lyserød Lørdag.

Ejstrupholm: Ildsjæle er uundværlige i et lokalsamfund, men nogle gange kan det være svært at finde afløsere, når de gamle må sige stop.

Sådan er situationen for den gruppe, der i flere år har arrangeret de populære Lyserød Lørdag-arrangementer i Ejstrupholm.

- Jeg kan godt være bekymret for, at vi har holdt den sidste Lyserøde Lørdag i Ejstrupholm. Vores kræfter slår ikke til længere - men vi har svært ved at finde nye og yngre tovholdere, fortæller 66-årige Else Eriksen, der har stået i spidsen for Lyserød Lørdag-arrangementerne i Ejstrupholm i de seneste fem år.

Lyserød Lørdag, der også holdes i mange andre byer, er et tiltag under Kræftens Bekæmpelse, og de indsamlede beløb går til bekæmpelse af brystkræft.

Vi har svært ved at finde nye og yngre tovholdere.
Else Eriksen
Frivillige fra Kræftens Bekæmpelse i Ejstrupholm sælger hjemmelavede produkter, der for tiden kan ses i et udstillingsvindue på Vestergade. Foto: Morten Pape
Frivillige fra Kræftens Bekæmpelse i Ejstrupholm sælger hjemmelavede produkter, der for tiden kan ses i et udstillingsvindue på Vestergade. Foto: Morten Pape

Samlede 140.000 kroner

Else Eriksen håber inderligt, at det lykkedes at finde nye folk til arrangørgruppen i Ejstrupholm.

- Det vil være rigtig ærgerligt, hvis det må stoppe. Det har jo været en stor succes, hvor vi hvert år har samlet rigtig mange penge. I år satte vi rekord. Vi fik tjent 140.000 kroner, og Ejstrupholm blev nummer fire på landsplan, fortæller hun.

- Vi skal helst have fat i nye folk ret hurtigt. Det kan blive meget svært at starte det hele igen, hvis arbejdet går i stå, understreger Else Eriksen.

Den gamle gruppe af arrangører er klar til at formidle deres erfaringer videre:

- Vi har en drejebog, fortæller Else Eriksen.

Den 66-årige ildsjæl i Kræftens Bekæmpelse, der tidligere ejede og drev Løvdal Blomster på Thyregodvej, har selv haft brystkræft og gennemgik et forløb med operationer, kemoterapi og strålebehandling.

Ny udstilling

Et vigtigt bidrag kommer fra lokale kvinder, der er frivillige i Kræftens Bekæmpelse. De fremstiller dekorationer og hæklede og strikkede ting og sager, og det er varer, der er med til at skaffe penge til kræftbekæmpelsen.

Et helt nyt tiltag er, at "nørklerne" nu kan udstille deres produkter i den tidligere dyrlæge-klinik på hjørnet Vestergade og Smedevænget.

- Det har givet opmærksomhed, og det er fornemt, at udlejerne har stillet lokalet til rådighed kvit og frit, siger Else Eriksen.

Lyserød Lørdag-arrangementer er i fare

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce