Museum trues af nedrivning

Brande Museum har udsigt til at miste sine nuværende bygninger i Centerparken. Bygningerne rives ned for at give plads til en ny skole. Foto: Mikael Lund

Museum trues af nedrivning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Brande Museum håber på et mirakel. De nuværende museumsbygninger skal rives ned.

Brande: Brande Museum har afholdt sin årlige generalforsamling i skyggen af en kommende nedrivning.

Bygningerne i Centerparken, der huser blandt andet museet, skal rives ned for at give plads til en helt ny skole i Brande.

- Vi har siden 1975 haft base her i Centerparken - helt ideelt - tæt på bibliotek og Lokalhistorisk Forening, og ingen - INGEN - kunne forudsige, at lokalt valgte politikere i disse sparetider ville vælge at fjerne velfungerende bygninger og slagte lokale arbejdspladser. Det er smerteligt, sagde museets formand Ellen Beck i sin beretning.

Hjemløst museum

Ellen Beck konstaterede, at det er den virkelighed, museets bestyrelse må se i øjnene, men spurgte forundret:

- Hvad skal der ske med os?

- Vi må jo håbe og bede for, at der sker et mirakel - heldigvis er det sådan, at ukrudt og museumsfolk har dybe rødder, lød det fra Ellen Beck.

Med andre ord er der endnu ikke fundet nye bygninger til museet.

Inden hun nåede til de dystre fremtidsudsigter for Brande Museum havde Ellen Beck i sin beretning kigget tilbage på året, der lakker mod enden.

2018 har blandt andet budt på nye udstillinger om de jubilerende gavlmalerier og Kai Husum samt en vurderingsdag i samarbejde med Lokalhistorisk Forening med stort fremmøde.

Der kom også mange gæster, da museet i forbindelse med sommerens Street Art-festival slog dørene op til arvestykket Storegade 54, hvor mange benyttede chancen til at gå på opdagelse i det gamle håndværkerhjem.

90 års jubilæum

Fredag er det på dato præcis 90 år siden, at Brande Museumssamfund, som er foreningen bag museets officielle navn, blev stiftet, og det bliver markeret med ekstraordinær åbning på museet søndag.

- Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det ofte har været "op ad bakke", og vi kan derfor kun beundre dem, som var her før os. De holdt fast og kæmpede for museets eksistens. Nu er det op til os at gøre det samme, pointerede Ellen Beck.

Ligesom Finn Kjeldsen Pedersen modtog hun genvalg, og kontingentet blev der heller ikke ændret på. Det udgør fremdeles 100 kroner årligt.

Museum trues af nedrivning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce