Nu er det officielt: Byråd ansøger om fængselsbetjentskole i Nørre Snede

Det tidligere rådhus i Nørre Snede er i spil som en mulighed for at rumme en ny afdeling af Kriminalforsorgens Uddannelsescenter. I øjeblikket huser bygningen medarbejdere i den kommunale børne- og undervisningsforvaltning. Foto: Yilmaz Polat

Nu er det officielt: Byråd ansøger om fængselsbetjentskole i Nørre Snede

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det gamle rådhus i Nørre Snede er i spil som en mulighed for ny afdeling af Kriminalforsorgens Uddannelsescenter.

Ikast/Brande: Et samlet byråd har nu sendt en officiel ansøgning til Kriminalforsorgen for at gøre opmærksom på, at den kommunale administrationsbygning i Nørre Snede - det tidligere rådhus - kan være velegnet til at huse en ny afdeling af Kriminalforsorgens Uddannelsescenter, der primært skal uddanne nye fængselsbetjente.

- Vi har sendt brevet for at gøre opmærksom på de par muligheder vi har, og vi understreger også, at vi ikke er den kommune i Danmark, der har flest offentlige arbejdspladser, siger borgmester Ib Lauritsen (V).

Ud over administrationsbygningen på Bellisvej i Nørre Snede er også ledige lokaler på Vestre Skole i Ikast nævnt i kommunens brev til Kriminalforsorgen, men Ib Lauritsen understreger, at den gennemgående holdning er, at man mest anbefaler det tidligere rådhus i Nørre Snede som en oplagt mulighed for at huse Kriminalforsorgens Uddannelsescenter.

- Administrationsbygningen ligger tæt på statsfængslet i Nørre Snede, og Nørre Snede ligger geografisk godt, og der er rigtig gode busforbindelser. Jeg har orienteret om brevet på økonomiudvalgsmødet, og jeg tror ikke, at der er nogen, der er imod ideen, siger borgmesteren.

Jeg vil blive overrasket, hvis ikke ideen bliver positivt modtaget på Christiansborg.
Ib Lauritsen, borgester (V)
Ib Lauritsen, borgmester i Ikast-Brande Kommune, har nu underskrevet en officiel henvendelse til Kriminalforsorgen, hvor kommunen melder sig på banen for at huse Kriminalforsorgens Uddannelsescenter. Arkivfoto
Ib Lauritsen, borgmester i Ikast-Brande Kommune, har nu underskrevet en officiel henvendelse til Kriminalforsorgen, hvor kommunen melder sig på banen for at huse Kriminalforsorgens Uddannelsescenter. Arkivfoto

Mere dynamik i Nr. Snede

- Et kommunalt administrationscenter med arbejdspladser er positivt - men det vil være endnu mere positivt for Nørre Snede by med en statsinstitution, der skal uddanne mennesker - det vil være helt fantastisk og kan give mere dynamik, understreger han.

Det vil vare et stykke tid, før der falder en afgørelse om, hvor den nye fængselsbetjent-uddannelse skal ligge.

- Jeg har svært ved at vurdere mulighederne lige nu, men der er ikke kommet negative tilbagemeldinger, så jeg tror, at bygningen i Nørre Snede vil indgå i puljen. Spørgsmålet er så, hvor egnet bygningen er, og hvor meget der i givet fald skal bygges om. Men den er stor nok, og der er muligheder i den. Det vil være rart at få en indikation, om hvor vi står. Det er jo ikke lige en bygning, man rømmer på et kvarter, og vi skal til at kigge på vore organisation. Men jeg vil blive overrasket, hvis ikke ideen bliver positivt modtaget på Christiansborg, siger Ib Lauritsen.

Han krydser fingre for, at Nørre Snedes gamle rådhus bliver valgt:

- Det vil være godt for Nørre Snede og lokalområdet, men også for kommunen som helhed. Som kommune har vi jo ikke ret mange uddannelsesinstitutioner. påpeger borgmesteren.

Hvis det ender med at blive et ja til en fængselsbetjentskole i Nørre Snede, så skal de cirka 100 kommunale medarbejdere i administrationsbygningen på Bellisvej have nye kontorer. Spørgsmålet er så lige hvor.

Ideen om at bygge et nyt centralt rådhus står i åbent, og det projekt er ikke lige om hjørnet:

- Vi har ikke økonomi og kræfter til at gå i gang med et centralt rådhus lige nu. Vi har mange andre anlægsprojekter, og nu kommer der en ny skole i Brande oven i det hele, så vi har ikke anlægsbudget til et nyt rådhus i øjeblikket, siger Ib Lauritsen.

Nu er det officielt: Byråd ansøger om fængselsbetjentskole i Nørre Snede

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce