Nyt bredbåndsprojekt på vej ved Ejstrupholm

Fiberkabler kan give betydeligt bedre internetdækning i landormåder, hvor dækningen før har været meget dårlig. Arkivfoto

Nyt bredbåndsprojekt på vej ved Ejstrupholm

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ejstrupholm Nord og Øst lægger billet ind på bredbånd. Ansøgningen ryger snart afsted.

Ejstrupholm: Et nyt bredbåndsprojekt er nu ved at se dagens lys i Ejstupholm-området.

En gruppe beboere, Janni Bæk Jeppesen samt Thomas Kristensen og Kenneth Pold, har dannet et udvalg kaldet Ejstrupholm Nord og Øst, og de er gået i gang med at udarbejde en ansøgning til bredbåndspuljen, så der kan sættes gang i et fiberprojekt, der kan give bedre internetdækning i nogle områder øst og nord for Ejstrupholm.

- Vi har i første omgang annonceret vores ide om at ansøge på Energistyrelsens hjemmeside. Næste skridt er at indsamle fuldmagter fra naboer i på vejene Enghavevej, Ejstrupvej, Kejlstrupvej og i forlængelse heraf nogle beboere på Givevej/Frisbækvej og et par andre veje, oplyser Janni Bæk Jeppesen.

Takket være tilskud fra Energistyrelsen kan de enkelte husstande slippe forholdsvis billigt, hvis projektet bliver godkendt. Ifølge Janni Bæk Jeppesen opererer man med et minimumsbeløb på 4500 kroner pr. husstand.

- Vi har blandt andet familier med teenagere, der slår i bordet for at få noget bedre internet her. I øjeblikket er vores forbindelse dårlig. Man kan selv tjekke det ved at gå ind på Tjek Dit Net og Energistyrelsens hjemmeside, siger Janni Bæk Jeppesen, der driver firmaet Sense Ejstrupholm, der beskæftiger sig med kostvejledning.

Bedre net kan også gavne virksomheder og landbrug, og det kan være et plus for huspriserne, understreger Janni Bæk Jeppesen.

- Vi er tæt på at kunne sende ansøgningen afsted. Vi er ved at indhente fuldmagter, så vi kan være sikre på, at alle er med på at betale minimumbeløbet, som vi har sat til 4500 kroner pr. husstand, forklarer hun.

Energistyrelsen vil svare på ansøgningen midt i december, og gravearbejdet kan - hvis der er grønt lys - begynde i 2020.

Det nye projekt omfatter godt 40 husstande. Det er en betingelse, at flest mulige melder positivt tilbage - der må ikke være "huller", understreger Janni Bæk Jeppesen.

- Vi har fået forhåndstilmeldinger fra omkring 30, så vi mangler ikke så meget, siger hun.

Nyt bredbåndsprojekt på vej ved Ejstrupholm

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce