Økodag: Mylder på den økologiske gård Gyvelborg

En hoppeborg udformet som en enorm Claas-traktor var populær på Gyvelborg. Foto: Peter Hald

Økodag: Mylder på den økologiske gård Gyvelborg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Omkring 1500 besøgte gården Gyvelborg ved Nr. Snede for at se køerne blive lukket ud på græs - og for at handle.

Nr. Snede: Humøret var højt både hos de firbenede og de tobenede, da den økologiske gård Gyvelborg ved Nr. Snede søndag 14. april fejrede den landsdækkende Økodag med at lukke gårdens 155 jersey-køer ud på græs i det strålende solskin.

Samtidig var der markedsdag på gården, hvor der var gang i salget af delikatesser fra gårdbutikken og fra boderne. Begivenheden havde trukket masser af folk til fra nær og fjern, og ved 13-tiden havde Maja Skals, der stod for optællingen, noteret på sin blok, at der var kommet 1440 gæster.

Maja Skals var en af de lokale forældre, der var med til at hjælpe 8. A fra Nørre Snede Skole, som havde fået en tjans med at tjene penge til en udflugt ved at hjælpe til på Gyvelborg.

Inde i gårdbutikken havde indehaver Jellemien Blaauw mere end travlt med at lange varer over disken.

- Omsætningen er god... jeg kan høre, at det ofte siger "ding" fra vores mobilpay, sagde Jellemien Blaauw med glad mine.

Ægtemanden Willem Blaauw var søgt ned til et område, hvor Motor- og Traktorklubben Jylland havde sørget for en festlig udstilling med veterantraktorer og motorer. En rød Massey-Ferguson traktor mindede Willem Blaauw om hans opvækst i Holland, hvor naboen havde netop sådan en traktor.

Jellemien og Willem Blaauw var særdeles tilfredse med fremmødet. Sidste år deltog Gyvelborg ikke i Økodag, da parrets datter skulle giftes netop ved den tid, men i år havde de taget revanche med et særlig stort arrangement.

Jersey-køerne havde en fest på den solrige april-søndag, da de blev lukket på græs efter vinteren. Foto: Peter Hald
Jersey-køerne havde en fest på den solrige april-søndag, da de blev lukket på græs efter vinteren. Foto: Peter Hald

Børnevenligt

En af de børnevenlige attraktioner var en gigantisk grøn hoppeborg udformet som en Claas-traktor, og i det hele taget var der meget for børnefamilierne.

Nogle af børnefamilierne var kommet langvejs fra. Casper Johansen og hans tre-årige søn Konrad havde således taget turen til Gyvelborg hele vejen fra Aarhus.

Konrad havde kastet sin kærlighed på en gul gravemaskine, og han sad og rykkede i rattet med stor tilfredshed.

- Jeg vil besøge julemanden på Grønland, sagde han.

Willem Blaauw, den ene halvdel af indehaver-ægteparret på Gyvelborg, havde et fornøjeligt gensyn med en ældre Massey-Ferguson traktor. Foto: Peter Hald
Willem Blaauw, den ene halvdel af indehaver-ægteparret på Gyvelborg, havde et fornøjeligt gensyn med en ældre Massey-Ferguson traktor. Foto: Peter Hald
Jellemien Blaauw passede gårdbutikken og kunne melde om en udmærket omsætning. Foto: Peter Hald
Jellemien Blaauw passede gårdbutikken og kunne melde om en udmærket omsætning. Foto: Peter Hald
En udstilling med veterantraktorer fik god søgning. Udstillingen var arrangeret af Motor- og Traktorklubben Jylland. Foto: Peter Hald
En udstilling med veterantraktorer fik god søgning. Udstillingen var arrangeret af Motor- og Traktorklubben Jylland. Foto: Peter Hald
Motor-entusiasten Henrik Lund fra Løsning fremviste denne Wolseley stationære benzinmotor fra 1949. Den slags motorer var ret almindelige på gårdene i gamle dage. Foto: Peter Hald
Motor-entusiasten Henrik Lund fra Løsning fremviste denne Wolseley stationære benzinmotor fra 1949. Den slags motorer var ret almindelige på gårdene i gamle dage. Foto: Peter Hald
Landbrugs-teknologien har udviklet sig en del, siden denne Taylor vakuummotor så dagens lys i 1925. Motoren blev brugt til at drive malkemaskiner. Foto: Peter Hald

Annonce
Annonce