Planer om nye butikker på Vestergårdsvej

På Vestergårdsvej i Brande kan der komme flere butikker og et hotel. Makkerparret Jan K. Poulsen og Freddie Eriksen har store planer for den fortsatte udvikling af centerområdet. Foto: Mikael Lund

Planer om nye butikker på Vestergårdsvej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Projektudvikler Jan K. Poulsen lancerer ideer om butikker, udvalgsvarecenter og nyt hotel i Brande.

Brande: Det er ikke kun ved motorvejsafkørsel Brande Syd, der er nye indkøbsmuligheder på vej. Også i den modsatte ende af byen - på Vestergårdsvej - er der nye butikker og sågar et hotel i støbeskeen.

I slutningen af oktober sidste år besluttede Ikast-Brande Kommunes teknik- og miljøudvalg, at der skulle udarbejdes en ny lokalplan for centerområdet ved Vestergårdsvej, hvor Rema 1000, Jysk, Jem & Fix, Uno X og Euromaster i forvejen har etableret sig.Beslutningen kom på baggrund af en ansøgning fra en projektudvikler, der ønsker at udvide området med endnu en dagligvarebutik, en vaskehal samt et toetagers hotel.

Manden bag planerne er Jan K. Poulsen. Han er adm. direktør for Rema Etablering A/S og har været involveret i opførelsen af Rema-butikker siden 1999. Sammen med Århus-arkitekten Freddie Eriksen ejer han via Eriksen Projektudvikling A/S både Vestergårdsvej 3, hvor Rema 1000 har adresse, og det tilstødende areal (Vestergårdsvej 5).

I sagsfremstillingen, som udvalget skulle tage stilling på baggrund af, indgår der bl.a. en udvidelse den eksisterende Rema 1000-butik med 200 kvadratmeter i planerne. Desuden ønsker projektudvikler at opføre en ny dagligvarebutik umiddelbart nord for Rema 1000, en vaskehal samt et 2-etagers hotel på det nyerhvervede areal uden for centerområdet.

Gang i udviklingen

En del af nybyggeriet tænkes placeret inden for det eksisterende centerområde, mens den nye dagligvarebutik delvist vil komme til at ligge udenfor det eksisterende centerområde. Både derfor, og fordi hotellet ønskes opført på det nyerhvervede areal, er der brug for en ny lokalplan samt et nyt kommuneplantillæg for området.

Den nuværende lokalplan tillader en maksimal butiksstørrelse på 1000 kvadratmeter, men projektudvikler ønsker mulighed for butiks-størrelser på op til 1200 kvadratmeter og et samlet butiksareal til dagligvarebutikker i området på i alt 2500 kvadratmeter. Det skal være med til at gøre det mere attraktivt og dermed nemmere at tiltrække flere udvalgsvarebutikker, så der hele tiden holdes gang i udviklingen af området, forklarer Jan Poulsen.

- Den store drøm er et udvalgsvarecenter, og derfor er der brug for en ny lokalplan, uddyber han.

At Jan Poulsen har rettet blikket mod Brande, er ikke helt tilfældigt. Han er ganske vist opvokset i Skive, men alle hans bedsteforældre boede i Brande, som han derfor besøgte særdeles ofte i barndommen. Og så har han en onkel i byen, som de fleste hilser på, når de møder ham: Byens forhenværende borgmester, Preben Christensen.

Hvornår planerne i givet fald bliver realiseret, er Jan Poulsen ikke parat til at løfte sløret for endnu.

- Det handler om at få rammerne på plads for de næste 3-5-7 år, siger han og åbner samtidig en dør for endnu flere udvalgsvarebutikker i området som supplement til dagligvarebutik nummer to.

- Flere butikker giver mere aktivitet, og så kommer de næste butikker nemmere, siger han.

Planer om nye butikker på Vestergårdsvej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce