Porno eller kunst? Lokalråd står fast på omdiskuteret jerndame - men hun kan dog flyttes

Jernskulpturen, der rettelig hedder "Dame, der varer sin ende over ilden", vækker stadig opsigt. Men det varer lidt endnu, før den store udgave af skulpturen bliver stillet op. Arkivfoto: Morten Pape

Porno eller kunst? Lokalråd står fast på omdiskuteret jerndame - men hun kan dog flyttes

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Omdiskuteret skulpturprojekt i Nr. Snede deler vandene, men lokalrådet står fast.

Nr. Snede: En stor dame af jern bliver ved med at skabe debat i Nr. Snede - og andre steder. Nr. Snedes Lokalråds planer om at opsætte en 4,5 meter høj jernskulptur, der forestiller en frodig kvinde, har både vakt begejstring - og det modsatte.

Men der er en detalje i skulptur-planerne, som kun få har været opmærksomme på indtil videre. Skulpturen skal placeres på en sokkel i rundkørslen på Brandevej i Nr. Snedes vestlige udkant, og soklen konstrueres så snedigt, at skulpturen kan skrues af og på.

Det vil sige, at der bliver mulighed for at udskifte figuren i rundkørslen.

Lokalrådet lægger ud med den omdiskuterede jerndame, og lokalrådsformand Hans Jørgen Jensen hilser debatten velkommen:

- Der findes i øjeblikket næsten ikke større kunst i Danmark, hvis man går ud fra, at kunst skal sætte noget i gang. Det er en fin diskussion, der foregår, siger han.

Det er en ganske uskyldig figur.
Hans Jørgen Jensen, lokalrådsformand
Lokalrådsformand Hans Jørgen Jensen er tilfreds med, at der er debat om skulpturplanerne. Men han afviser påstande om, at dame-skulpturen skulle være pornografisk. Arkivfoto
Lokalrådsformand Hans Jørgen Jensen er tilfreds med, at der er debat om skulpturplanerne. Men han afviser påstande om, at dame-skulpturen skulle være pornografisk. Arkivfoto

En uskyldig figur eller pornografisk?

Den originale jerndame er en lille figur, der blev fremstillet i 60'erne af den nu afdøde kunstner Poul Schat Jacobsen fra Nr. Snede.

- Skulpturen hedder faktisk ikke "Den Varme Dame". Den originale og rigtige titel er "Dame, der varmer sin ende over ilden". Der er en vis forskel. At skulpturen skulle være pornografisk eller sexistisk, som nogen hævder, forstår jeg slet ikke. Det er en ganske uskyldig figur. Og der bliver ikke nogen lyskegle, der lyser op i rumpen på damen. Der bliver lys fra siden, siger Hans Jørgen Jensen.

- Soklen laves, så damens skrues på, og hvis vi finder andre figurer, vi gerne vi have op, så kan vi det. Det kan eventuelt være andre figurer af Schat Jacobsen, da han har lavet flere underfundige figurer - blandt andet de såkaldte "ildemænd", der var meget populære. Og vi skal jo også have noget til den anden rundkørsel, forklarer han videre.

Der er allerede lavet arbejdstegninger af skulpturen. Den skal monteres på en sokkel i rundkørslen på Brandevej i Nr. Snede.
Der er allerede lavet arbejdstegninger af skulpturen. Den skal monteres på en sokkel i rundkørslen på Brandevej i Nr. Snede.

Gruppe skriver til kommunen

- Vi får utroligt meget ros fra mange overalt i landet, så det vil være en tåbelighed af dimensioner for byen og byens forretningsliv, hvis ikke vi sætter den figur op. Om det er fin kunst eller ej vil jeg ikke gå ind i - men det er lokalt, og det er sjovt. Det handler om at gøde det lokale initiativ. Vi vil gerne vise, at mennesker i vores by betyder noget. Hvad kunstanmeldere så skriver, betyder ikke så meget, siger Hans Jørgen Jensen.

- Vi har jo også lokal bannerkunst, der fik meget ros sidste år. Og vi har vores lokale revy. Er det stor skuespil-kunst? Det ved jeg ikke, men det er noget, vi er glade for. Vi har skolebørn, der har malet på betonelementer. Det er hamrende ligegyldigt, om man kan kalde det kunst. Her er det nogle unge mennesker, der har skabt noget, de gerne vil vise frem, understreger lokalrådsformanden.

Hans Jørgen Jensen tror ikke, at kommunen vil gribe ind og stoppe skulpturprojektet. Lokalrådet har skaffet penge, og kommunens teknikudvalg har godkendt det, pointerer han.

- Jeg har hørt, at der er en gruppe, der har skrevet til kommunen og til hvert eneste byrådsmedlem, men jeg har ikke hørt noget fra kommunen. Og hvorfor skulle byrådet egentlig være smagsdommere i det her? Det koster jo ikke kommunen noget, siger Hans Jørgen Jensen.

Han kan endnu ikke sætte en dato på, hvornår skulpturen sættes op. Projektet er som nævnt godkendt af teknisk udvalg, men er nu sendt videre til høring hos forskellige myndigheder, blandt andet politiet, da der er ansøgt om at sætte hastigheden ned til 60 km/t op mod rundkørslen.

Porno eller kunst? Lokalråd står fast på omdiskuteret jerndame - men hun kan dog flyttes

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce