Præriefesten holder kadencen igen i år

Arrangørerne lægger vægt på, at der skal være noget for alle ved Præriefesten. Arkivfoto

Præriefesten holder kadencen igen i år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

500 spisebilletter er allerede solgt. Årets fest bliver igen på niveau med jubilæumsåret.

Nr. Snede: Der er nu mindre end tre uger til starten på den 52. udgave af Præriefesten i Nr. Snede, og planlægningen er i fuld gang.

Det fortæller Sten Lindstrøm Udengaard, der er én ud af fire "sheriffer", der er tovholdere på byfesten.

- Præriefesten bliver lige så stor, som den var, da vi for to år siden holdt 50 års jubilæum. Vi holdt niveauet sidste år, og det gør vi også i år. For to år siden rykkede vi op på et helt nyt niveau med 500 spisende gæster. For otte år siden var der 100 til spisning, og året før jubilæet var der vist 250, fortæller Sten Lindstrøm Udengaard.

Præriefesten starter torsdag den 22. august med præriebanko i Nr. Snedehallen, og festen slutter søndag den 25. august kl. 18.

- Vi prøver at forny os hvert år, men rammerne er mere eller mindre de samme som de seneste år. Vi har de klassiske ting, der er DNA'et i Præriefesten, og så skifter vi ud på kunstnere og underholdning, så der også er noget nyt at komme efter, fortæller Sten Lindstrøm Udengaard.

Spisebilletterne blev sat til salg allerede i april, og de fleste billetter blev solgt med det samme, og de resterende er siden blevet solgt.

- Det er fedt, at vi kan holde kadencen og at opbakningen er så stor, som den er. Jeg tror, at vi er begyndt at få den næste generation med. Vi ser, at flere unge er med til selve spisningen. Præriefesten er blevet det sted, hvor man mødes med vennerne. Det er klart, at det er blevet en rigtig god fest, efter vi er kommet op på så mange deltagere, siger sheriffen.

Han understreger, at det ikke er nok med spisning.

- Vi skal jo også tilbyde noget, og derfor satser vi på noget god musik. De sidste par år har det været Stig Rossen, og i år prøver vi med På Slaget 12. Vi prøver at finde noget, der er alsidigt og som alle generationer kender, siger han.

Sherif Sten Lindstrøm Udengaard  fremhæver Lille West som et område, der er blevet en stor succes. Arkivfoto
Sherif Sten Lindstrøm Udengaard fremhæver Lille West som et område, der er blevet en stor succes. Arkivfoto

Fest for alle

Udover spisning og musik fremhæver Sten Lindstrøm Udengaard de mange forskelligartede tilbud som et væsentligt kendetegn for Præriefesten.

- Vi er jo en fest for alle, og der er gratis adgang på pladsen. Vi har noget for alle aldersgrupper. Jeg vil fremhæve vores Lille West-område for børn. Det er der lagt ekstremt mange kræfter i de sidste par år, og det blevet en stor succes. Hvis man tager derned med hele familien, så sørger vi også for, at der er noget for alle, understreger han.

Et af de tiltag han særligt fremhæver i årets program, er, at Laredobar allerede åbner kl. 15 om fredagen.

- Vi prøvede det sidste år. Vi tror, at vi på den måde kan få fanget folk lidt tidligere. Der er også livemusik, så vi giver mulighed for, at man kan komme derned og starte weekenden med lidt kolde fadøl og måske kan man tage kollegaen med under armen. Vi har tidligere erfaring med, at når man starter kl. 18, så går der lidt tid, før der for alvor kommer folk på pladsen. Sidste år havde vi omkring 80 mand til fyraftensøl, og det betød, at der allerede var mange mennesker og god stemning kl. 18, siger Sten Lindstrøm Udengaard.

Udover ham selv er de øvrige sheriffer Lars Hansen, Stine Møller og Kimmie Lindstrøm Udengaard.

-Vi er efterhånden en rutineret flok, men vil da gerne være måske 1-2 sheriffer mere, for vi bliver jo ikke ved evigt. Så hvis man overvejer at blive sherif, så må man meget gerne henvende sig til os, for at høre nærmere. Det er ikke et lukket selskab, og vi vil meget gerne have nye folk med om bord, siger Sten Lindstrøm Udengaard.

Præriefesten holder kadencen igen i år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce