Prærieoptog med fantasi og farver

Højt solskin, flag, en landbetjent og fire sheriffer, en garde i fuld uniform og en masse herlige køretøjer og udklædte mennesker. Vognoptaget ved årets Præriefest var et festligt syn. Foto: Peter Hald

Prærieoptog med fantasi og farver

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Årets Præriefest i Nørre Snede blev en vellykket affære med mange gæster.

Nr. Snede: Den årlige Præriefest i Nørre Snede blev begunstiget af solrigt og lunt august-vejr. Arrangørerne melder om fornemt besøgstal, og ikke mindst var der tilfredshed med, at der var totalt udsolgt til lørdagens aftenspisning, så festens tovholdere, de såkaldte sheriffer, var i højt humør.

- Vi havde 500 gæster til spisning. Det kan man ikke klage over, for nu at sige det på jysk. I det hele taget er det gået supergodt. Godt med gæster og godt vejr, lød det fra en af sherifferne, Steen Lindstrøm Udengaard.

Det festlige traditionsrige vognoptog søndag over middag tog sig godt ud i solen. Optoget var holdt helt i den velkendte stil med den lokale landbetjent Viggo Nielsen i spidsen for paraden efterfulgt af de fire "sheriffer", 6. Juli Garden og så selve vognoptoget, der i år bød på flere usædvanlige køretøjer.

Et af de flotteste køretøjer var det lokale entreprenørfirma EMR's ekstremt velrenoverede klassiske Volvo-lastbil - en Volvo N88 holdt i den blå firmafarve. Volvo N88 er en lastvogn, der så dagens lys helt tilbage i begyndelsen af tresserne.

Entreprenørfirmaet EMR stillede med denne meget flotte Volvo lastbil. Man skal lede længe for at finde et så fornemt veterankøretøj. Foto: Peter Hald
Entreprenørfirmaet EMR stillede med denne meget flotte Volvo lastbil. Man skal lede længe for at finde et så fornemt veterankøretøj. Foto: Peter Hald

Selvironisk kafferisteri

Den lokale kafferister Brian Sigtenbjerggaard og hans medarbejdere gjorde sig bemærket med et selvironisk indslag, hvor kafferisteren selv lå sovende i en trailer, hvorpå der var skrevet følgende tekst: "Kaffe klarer alt, men for Brian gik det galt. Han har ikke fået sin morgenkaffe".

To medarbejdere fra kafferisteriet gik ved siden af traileren og var klædt ud som indianere iført kaffesække. Dette indslag vakte munterhed,og Nørre Snede Kafferisteri blev derfor kåret som vinder af optoget.

Som rosinerne i pølseenden kom tre udrykningkøretøjer - en ambulance og to brandbiler - fra den lokale Falck-station, der benyttede lejligheden til at skilte med, at der stadig er brug for flere brandmænd.

Kafferisteriets medarbejdere var klædt ud som indianere i dragter lavet af kaffesække. Kafferisteren selv lå sovende i traileren. Foto: Peter Hald
Kafferisteriets medarbejdere var klædt ud som indianere i dragter lavet af kaffesække. Kafferisteren selv lå sovende i traileren. Foto: Peter Hald
En Massey-Ferguson traktor havde også sneget sig med i vognoptoget. Den lille traktor trak en vogn tilhørende den såkaldte Mølvang-bande. Foto: Peter Hald
En Massey-Ferguson traktor havde også sneget sig med i vognoptoget. Den lille traktor trak en vogn tilhørende den såkaldte Mølvang-bande. Foto: Peter Hald

Prærieoptog med fantasi og farver

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce