Siemens Gamesa fordobler overskuddet

Det gode regnskab skyldes især aftaler om levering af havvindmøller til nye markeder. Foto: Siemens Gamesa

Siemens Gamesa fordobler overskuddet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Siemens Gamesa har haft den højeste kvartalsvise ordreindgang nogensinde.

Brande: Vindmøllevirksomheden Siemens Gamesa har fordoblet overskuddet for regnskabsårets første ni måneder.

Perioden fra 1. oktober 2018 til udgangen af juni har således medført et nettooverskud på 88 millioner euro (656,5 millioner kroner), og virksomhedens overskud før skat og finansielle poster (EBIT) udgjorde 186 mio. euro (knap 1,4 mia. kr.).

Omsætningen steg i samme periode med 12 procent til næsten 7,3 milliarder euro (54,3 milliader kr.), mens omkostninger til integration og omstruktureringer slugte næsten 300 millioner euro.

I tredje kvartal steg omsætningen med 23 procent til godt 2,6 mia. euro, og Siemens Gamesa har i kvartalet haft den højeste kvartalsvise ordreindgang nogensinde med ordrer til en samlet værdi af 4,7 mia. euro (ca. 35 mia. kr.). Det svarer til en stigning på 42 procent i forhold til samme kvartal sidste år, først og fremmest på grund af aftaler om levering af havvindmøller til nye markeder.

Siemens Gamesa skal blandt andet levere 8 mW møller med en samlet effekt på 1,7 gigawatt til de tre nordøstamerikanske havvindmølleparker Sunrise Wind project, Revolution Wind project og South Fork. Ordegiver på det, der bliver den største amerikanske havvindmøllepark til dato, er Ørsted og Eversource.

Siemens Gamesa fordobler overskuddet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce