Siemens Gamesa-overskud på en halv milliard

Ud over et regnskab med overskud kan Siemens Gamesa også bryste sig af at have lanceret de hidtil største land-vindmøller med en rotor-diameter på 170 meter. Illustration: Siemens Gamesa

Siemens Gamesa-overskud på en halv milliard

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vindnøllekoncernen Siemens Gamesa kunne fremvise halvårsregnskab med stort overskud.

Brande: Vindmøllekoncernen Siemens Gamesa Renewable Energy offentliggjorde tirsdag 7. maj halvårsregnskabet for perioden oktober 2018 til marts 2019. Halvårsregnskabet udviser et nettooverskud på 67 millioner euro svarende til en halv milliard danske kroner.

For samme periode sidste år rapporterede virksomheden et rundt nul.

Halvårets omsætning svarede til 34,7 mia. kr., hvoraf service på møllerne udgjorde knap 15 procent. Resultatet af den primære drift (EBIT) steg med 46 procent til 130 mio. euro (ca. 970 mio. kr.), hvoraf de 90 mio. euro blev hentet i årets første kvartal (som er regnskabsårets andet).

I løbet af de seneste 12 måneder har Siemens Gamesa bogført nye ordrer for i alt 10,9 mia. euro svarende til lidt mere end 81 mia. kr., og virksomheden har nu en samlet ordrebeholdning på 23,6 mia. euro (cirka 176 mia. kr.).

Nye kæmpemøller

I starten af april, to år efter fusionen af Siemens Wind Power og Gamesa, lancerede vindmøllekoncernen sine nye 5.X landvindmøller med en rotordiameter på 170 meter – de hidtil største i branchen.

De to nye vindmøller med typebetegnelserne SG 5.8-155 og SG 5.8-170 øger den årlige energiproduktion (AEP) med mere end henholdsvis 20 procent og 32 procent sammenlignet med SG 4.5-145.

Den første SG 5.8-155 prototype-installation er planlagt til midten af 2020, og produktion til at gå i gang i fjerde kvartal samme år. For SG 5.8-170 er den første prototype planlagt til tredje kvartal 2020, og produktionen til at gå i gang i første kvartal af 2021.

Siemens Gamesa-overskud på en halv milliard

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce