Skoler: Intet loft over lærernes undervisningstimer

I forbindelse med efterårets budgetforlig i Ikast-Brande Kommune blev det besluttet at hæve det gennemsnitlige årlige undervisningstimetal pr. lærer fra 750 til 770, og ved samme lejlighed aftalte man at se på et loft for timetallet. Arkivfoto

Skoler: Intet loft over lærernes undervisningstimer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

De konservative i byrådet var splittede, der inden sag om lærertimer nåede i byrådssalen. Først havde været behandlet som et lukket dagsordenpunkt i to udvalg.

Ikast/Brande: Fronterne var trukket skarpt op, da byrådet mandag 8. april skulle tage stilling til et eventuelt loft over lærernes undervisningstimetal. I forbindelse med efterårets budgetforlig blev det besluttet at hæve det gennemsnitlige årlige undervisningstimetal pr. lærer fra 750 til 770, og ved samme lejlighed aftalte man at se på et loft.

Som Socialdemokratiets Kasper Pauli Pedersen udtrykte det, havde man dog ikke regnet med, at det skulle tages bogstaveligt - at man netop ville nøjes med at "se" på det.

Socialdemokratiet havde gjort fælles sag med Fælleslisten og det ene af de konservatives tre byrådsmedlemmer, Kirsten York Helms, der selv som flere andre byrådsmedlemmer er lærer. De slog på hensynet til lærerne og børnene, mens der på den modsatte side hos Venstre og Dansk Folkeparti blev lagt vægt på decentral ledelse og fleksibilitet.

Tallene føg i diskussionen, men at det overhovedet var kommet så vidt, kom som en stor overraskelse for Dansk Folkepartis 1. viceborgmester, Simon Vanggaard Nielsen, der er formand for Børne- og undervisningsudvalget.

- Jeg tror, det er skolerne selv, der er bedst til at lave holdopstillingen, ikke byrådet, anførte han indledningsvis, hvilket Kasper Pauli Pedersen var lodret uenig i.

- Der er behov for, at vi imødekommer vores lærere. Med et loft sender vi et klart signal om, at der skal løftes i flok, argumenterede han.

Stigende sygefravær

Fælleslistens Henrik Kraglund tilskrev en stigning i sygefraværet blandt lærerne i Ikast-Brande Kommune på 11 procent i perioden 2014-2017 det faktum, at der ikke foreligger en lokalaftale, men han blev imødegået af Simon Vanggaard, der kunne finde eksempler på andre kommuner uden lokalaftaler, hvor sygefraværet ikke er steget.

Kirsten York Helms bidrog med flere taleksempler fra andre kommuner og påpegede, at Kommunernes Landsforening (KL) har regnet sig frem til, at den seneste skolereform kan lade sig gøre med et gennemsnitligt undervisningstimetal på 733. På den baggrund mente hun ikke, at forslaget om et loft på 800 timer var ublu.

Bordet rundt var der enighed om, at et loft ikke ville få indflydelse på økonomien, men der var til gengæld ikke enighed om, at undervisningstimer skulle være mere belastende end lærernes øvrige arbejdsopgaver.

- Jeg anerkender ikke præmissen, sagde udvalgsformanden, som tidligere selv har undervist på Klovborg Friskole, mens Socialdemokratiets gruppeformand, 2. viceborgmester Frank Heidemann Sørensen, der også har en baggrund som underviser, gav udtryk for, at han tror på, at undervisningstimer er hårdere end andre opgaver.

- Vi har lige afskediget 14 lærere og pædagoger, påpegede hans partifælle, Yildiz Kibar, der også havde svært ved at tro på, at 29 ugentlige undervisningstimer ikke får betydning for lærernes mulighed for at forberede sig.

Forvirret

Kirsten York Helms forsøgte at bløde lidt op på loftet ved at foreslå, at man lokalt på skolerne kunne aftale at gå over loftet. Forslaget fik opbakning fra Frank Heidemann, men efterlod Kirsten York Helms' partifælle, Annette Mosegaard, mere forvirret. Hun var af den opfattelse, at det var et fast loft på 800 undervisningslektioner, man diskuterede.

- Jo flere opgaver, vi putter på hver enkelt lærers skuldre, jo flere opgaver følger der med, konstaterede en anden lærer, Fælleslistens Lotte Stoltenborg, mens Venstres Henrik Engedahl kaldte Henrik Kraglunds sygefraværsstatistik for en "utrolig forsimpling" og opfordrede til, at byrådet holdt sig oppe i helikopteren og overlod ledelsesopgaven til skolelederne.

Dermed var han helt på linje med Simon Vanggaard:

- Der er ikke en direkte sammenhæng mellem arbejdstidsaftaler og sygefravær, sagde han og påpegede, at mere end 750 undervisningstimer årligt udløser et tillæg til den enkelte lærer.

- Jeg nægter at tro, at der er lærere, der siger, at vi bliver mere syge på grund af en manglende lokalaftale, fastslog Frank Heidemann, mens Trine M. Kristensen kaldte Henrik Kraglunds talgymnastik for "et bevis på, at statistik kan bevise alt".

Det fik dog ikke Fælleslistens frontfigur til at trække i land; han forudser, at lærernes sygefravær vil vokse på baggrund af den beslutning, et flertal bestående af Venstre, Dansk Folkeparti samt Annette Mosegaard og Heinrich Rune (begge Kons.) traf om, at der ikke skal være et loft over lærernes undervisningstimer.

Om han får ret i sin antagelse vil vise sig om et år, når ordningen skal evalueres.

Skoler: Intet loft over lærernes undervisningstimer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce