Sportslejr lejer sig ind på Midtjysk Efterskole

Sommerferien er ikke lige om hjørnet, men allerede nu er en sommerlejr i Ejstrupholm ved at blive arrangeret. Foto: Dincamp

Sportslejr lejer sig ind på Midtjysk Efterskole

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny type sommerlejr for børn i sommerferien finder sted på efterskolen i Ejstrupholm.

Ejstrupholm: Til sommer vil børn fra lokalområdet kunne opleve et nyt tiltag på disse kanter - nemlig Rema 1000 SportCamp, der finder sted på Midtjysk Efterskole i Ejstrupholm i uge 30 i sommerferien.

Rema 1000 SportsCamp er for alle børn mellem 11 og 15 år. På lejren hos Midtjysk Efterskole kan de vælge imellem linjerne friluftsliv, multi-linien (en blanding af mange idrætsgrene), svømning eller teatersport.

Plads til 90 børn

Ifølge Jonas Herlev, stifter af Din Camp, bliver der plads til mellem 80 og 90 børn på lejren i Ejstrupholm. Han er spændt på, hvor mange, der dukker op, siden det er første gang, at denne type sommerlejr arrangeres på Midtjysk Efterskole.

- Vi har valgt at leje os ind på Midtjysk Efterskole, da skolen har nogle gode faciliteter. Som noget helt unikt har skolen oven i købet en svømmehal, og der er masser af god natur i nærheden, siger Jonas Herlev.

Tilmelding kan foregå helt frem til uge 30, og det sker via hjemmesiden www.sportscamp.dk

Instruktørerne på sports-sommerlejren er ifølge Jonas Herlev alle håndplukkede til opgaven.

- Mange af dem er idrætsstuderende, nogle af dem er lærere, og alle har selvfølgelig både pletfri børne- og straffeattester. Samtlige instruktører brænder for deres sportsgren og nyder at lege og udfordre deltagerne til at give den fuld skrue. Selvfølgelig så alle kan være med, for aktivteten tilpasses den enkeltes niveau, så alle bliver løftet og styrket fra deres helt personlige udgangspunkt, oplyser han.

Foruden nogle sjove timer sammen omkring sportsaktiviteterne lægges der også stor vægt på det sociale samvær og kammeratskab, understreger Jonas Herlev.

Sportslejr lejer sig ind på Midtjysk Efterskole

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce