Svømmehallernes tilskud til diskussion

Svømning er sundt, men det koster penge. Spørgsmålet er nu, hvordan svømmehallerne fremover skal finansieres. Arkivfoto

Svømmehallernes tilskud til diskussion

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kommunens kultur- og fritidsudvalg foreslår, at tilskuds-systemet laves om.

Ikast/Brande: Tidligere på året igangsatte Ikast-Brande Kommunes kultur- og fritidsudvalg en analyse af udgiftsniveauet for kommunens to svømmehaller, Ikast Svømmecenter og Brande Svømmehal.

I forbindelse med det katalog med forslag til besparelser, der blev fremlagt i starten af maj, var der indarbejdet en årlig besparelse på 300.000 kroner på de to svømmehaller.

Tirsdag 28. august behandlede udvalget så analysen, der blandt andet viser, at de to svømmehaller har en god og stabil drift, en sund økonomi og et positivt driftsresultat. Udvalgets anbefaling blev, at den kommunale administration indgår i en dialog med de to svømmehaller om indgåelse af en samarbejdsaftale.

I stedet for som nu, hvor de to svømmehaller får et fast, årligt driftstilskud (for Ikast Svømmecenters vedkommende godt 5 millioner kroner, mens Brande Svømmecenter får ca. det halve), foreslår udvalget, at tilskuddet fremover skal beregnes som en kombination af antallet af foreningstimer og et lavere, fast driftstilskud.

- Det vil give svømmehallerne et incitament til at øge mængden af foreningstimer, forklarer formand for kultur- og fritidsudvalget, Helle Mathiasen (V).

Hun oplyser videre, at der har været en god dialog med begge steder, og at bestyrelserne har været inde til møde, hvor man bl.a. fik klarlagt, at det var de rigtige tal, man arbejdede ud fra.

- Jeg forventer, at der kommer et udspil, som skal drøftes med begge steder, uddyber hun og konstaterer:

- Det er et forsøg på at harmonisere tingene - det synes vi er mest rimeligt.

Skeptisk halformand

Knap så positiv er Anne-Mette Kongedam, der er formand for Brande Hallerne. Sammen med resten af bestyrelsen har hun været indbudt til et møde med mulighed for at kommentere den foreløbige rapport om svømmehallerne.

- Bestyrelsen gav her udtryk for, at rapporten i vores øjne er meget ensidig og stort set kun belyser svømmehallen i Brande og ikke Ikast Svømmecenter. Det er som at sammenligne pærer og bananer, når du sammenligner en kommunal institution med en selvejende institution, påpeger halformanden og fortsætter:

- Det talmateriale, som foreligger i rapporten, synes vi er mangelfuldt, og på nogle områder mener vi ikke rapporten er gennemarbejdet nok, men vi har dog tiltro til, at der på sigt kommer en fornuftig aftale ud af det.

Inden det når så vidt, skal spørgsmålet først en tur gennem økonomi- og planudvalget og derefter behandles af det samlede byråd.

Svømmehallernes tilskud til diskussion

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce