Varmeværk i Nørre Snede investerer i varmepumper

Varmeværket i Nørre Snede investerer nu i varmepumper. Det giver en mere grøn profil og kan også komme forbrugerne til gode. Arkivfoto

Varmeværk i Nørre Snede investerer i varmepumper

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nørre Snede Varmeværk går i gang med at installere varmepumper, der skal gøre varmen billigere og mere "grøn".

Nr. Snede: Nørre Snede Varmeværk er i færd med at planlægge opførsel af en eldrevet varmepumpe, som forventes at skulle producere op mod 65 procent af byens varmeforbrug.

Det bliver den største produktionsændring for Nørre Snede Varmeværk, siden varmeværket ændrede produktionen fra olie til gas i første del af 90'erne.

Når varmepumpen er i drift, vil hele Nørre Snede by i ét hug få en meget grønnere profil, lyder det fra varmeværket.

Ved at ændre så stor en varmeproduktion fra gas til el vil varmeværket udlede i størrelsesorden 3000 tons mindre CO2 om året. Det svarer i runde tal til to tons mindre CO2 pr. indbygger i Nørre Snede, som får leveret varme fra varmeværket. - Vi startede processen i slutningen af 2017, hvor der blev mulighed for at søge op til 15 procent i tilskud til investering i opførsel af en eldrevet varmepumpe, oplyser varmeværkets formand Frank Sørensen.

I første omgang var det planlagt som et projekt med udnyttelse spildvarme fra Kelsens småkageproduktion, men det måtte ændres til et projekt til produktion på ren udeluft.

- Måske er supplerende spildvarme fra Kelsen ikke helt død endnu. Men det vil i givet fald blive et parallelt projekt til varmepumpen, som kun bliver til noget, hvis det er en rentabel merinvestering, oplyser Frank Sørensen.

Stor investering

I marts måned har værket underskrevet en kontrakt med Tjæreborg Industri som hovedentreprenør på levering af en eldrevet varmepumpe på 2,5 MWh varme. (60-65 procent af varmeforbruget). Langt hovedparten af delentrepriserne har været i udbud. Johnson Controls vandt udbuddet af delentreprisen på selve varmepumpen og energioptagere, som er langt den største delpost.

Varmepumpen skal opføres ved værkets bestående ejendom på Mågevej 12. Man har samtidig købt naboejendommen Mågevej 14 for 1,1 mio. kr. for at fremtidssikre vores produktionsmuligheder på adressen Mågevej 12-14.

Varmepumpen kommer til at bestå af fire energioptagere, som skal stå ude på grunden mod hovedvej A13 og opsamle energi fra luften til opvarmning af væsken glykol. Inde i bygningen på Mågevej 12 opføres en to-trins varmepumpe. Den samlede nettoinvesteringer kommer til at ligge på 11 til 12,5 mio. kroner.

Den økonomiske besparelse for forbrugerne bliver - alt andet lige - cirka 2000 kr. pr. forbruger ved et standardforbrug på 18,1 MWh om året. Den reelle fremtidige varmeudgift vil afhænge af den fremtidige elpris og gaspris.

Sideløbende med varmepumpen arbejder varmeværket også på udskiftning af ledningsnet. Lige nu er man i gang med udskiftning på Kløvervej. Fortsætte ad Irisvej og Anemonevej.

Mange forandringer

Det blev et halvår med mange forandringer i Nørre Snede Varmeværk. Med udgangen af 2018 var det slut med grundbeløb, som decentrale kraftvarmeværker har fået siden 2004 for at stå til rådighed for elmarkedet med vores gasmotor. Grundbeløbet har været med til at give kraftvarmeværkerne kunstigt lavere varmepriser for forbrugerne i en årrække.

Bestyrelsen har valgt at slutafregne forbrugerne med 350 kr. pr. MWh. Varmeværket har i halvåret haft en overdækning på 726.000 kr., der sammen med tidligere års overdækning i alt udgør 2.575.000 kr.

Overdækningen skal tilbagebetales til forbrugerne i den kommende periode.

Varmeværk i Nørre Snede investerer i varmepumper

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce