Vognmænd kritiserer lukning af rasteplads

Arkivfoto

Vognmænd kritiserer lukning af rasteplads

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ikast-Brande Kommune vil afspærre en rasteplads ved Brande, men beslutningen falder ikke i god jord hos vognmændene.

Ikast-Brande: Ikast-Brande Kommune vil afspærre en rasteplads ved Brande i seks måneder, fordi pladsen bliver brugt til længerevarende ophold. Til stor gene for de omkringliggende virksomheder og beboere. Men den løsning falder ikke i god jord hos vognmændene, der mener, at der er alt for få rastepladser i Midt- og Vestjylland. Det skriver DR P4 Midt & Vest.

 - Det er ikke gennemtænkt, siger formand for Vestjyllands Vognmandsforening, Poul Jørgensen, til DR P4 Midt & Vest.

Han mener, at det kan give store problemer, når Ikast-Brande Kommune den 25. oktober vil afspærre en rasteplads, fordi primært udenlandske chauffører bruger pladsen til holdeplads i længere perioder. På den måde vil kommunen få chaufførerne til at benytte rastepladser ved motorvejsfrakørslen ved Brande, som er beregnet til det formål.

 - Vi er pålagt pauser og skal vi til at køre endnu længere for at lede efter steder at holde, begynder vi sandsynligvis at holde forkerte steder eller rende ind i bøder, fordi vi kører ti minutter for længe, siger Poul Jørgensen til DR P4 Midt & Vest.

Formand for teknik og miljøudvalget i Ikast-Brande Kommune, Henrik Engedahl (V), mener ikke, at lukningen betyder den store omvej for lastbilchaufførerne.

 - Jeg synes, vi har gode muligheder for at parkere indenfor 3-5 minutters kørsel til virksomheder i Brande, siger han.

 

Vognmænd kritiserer lukning af rasteplads

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce