Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

31 mio. til efteruddannelse: Der skal mere "Georg Gearløs" i folkeskolen

Arkivfoto

31 mio. til efteruddannelse: Der skal mere "Georg Gearløs" i folkeskolen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En sammenslutning af aktører vil bruge 31 millioner kroner på at efteruddanne lærere i naturfag.

Vejle/Horsens: Der skal meget mere 'Georg Gearløs' ind i folkeskolens fysiklokaler.

Det mener 'Engineer the Future,' som er en sammenslutning af virksomheder, udddannelsesinstitutioner og interesseorganisationer - heriblandt ingeniørforeningen IDA.

'Engineer the Future' vil nu bruge 31 millioner kroner over de næste tre år på at efteruddanne 3.000 naturfagslærerne.

- Vi vil gerne have mere praktisk problemløsning, hvor der skal hands-on, forklarer projektdirektør ved 'Engineer the Future,' Githa Wolf Andreasen.

Målet er at få flere unge til at tage en teknisk- eller naturvidenskabelig uddannelse. Ifølge sammenslutningens prognose kommer Danmark til at mangle 13.500 ingeniører og naturvidenskabelige kandidater i 2025.

- Dansk erhvervsliv skriger på folk, som kan noget indenfor teknik og naturvidenskab, siger Githa Wolf Andreasen.

I første omgang er fire kommuner med i projektet 'Engineering i skolen': Holstebro, Horsens, Vejle og Lyngby-Taarbæk Kommuner.

På Tvis Skole i Holstebro Kommune er eleverne glade for den mere virkelighedsnære undervisning.

- Jeg synes, at det er rigtig spændende, for man kan være med til at finde løsninger på fremtidsproblemer, siger Nanna Flindt Lichscheidt, der går i 8.c på Tvis Skole.

Naturfagslærer Per Milling er klar på nye udfordringer og føler på ingen måde, at der bliver trukket noget ned over hovedet på ham.

- Vi har selv fuldstændig råderet over undervisningen, så er det stadig den enkelte lærer, som vælger, hvordan undervisningen skal sammensættes, siger Per Milling.

Fondene Maersk, Villum, Industriens Fond og Lundbeck støtter projektet med 25 millioner kroner.