Den akutte lægehjælp kommer i stigende grad fra luften

Danske Regioner råder over tre døgnbemandede akutlægehelikoptere, som er stationeret i Ringsted, Skive og Billund. Helikopterne drives af Falck DRF Luftambulance og SOS International med North Flying og Norsk Luftambulanse som underleverandører. Her ses en helikopter i luften ved Thisted, der er den kommune, der sidste år fik afhentet flest patienter fra luften.

Den akutte lægehjælp kommer i stigende grad fra luften

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Landets tre akutlægehelikoptere henter flere og flere kritiske patienter. Det redder især liv i yderområderne.

Når borgere falder om med et hjerteanfald eller kommer alvorligt til skade i trafikken, sker det stadig oftere, at hændelsen følges op af en flaprende lyd fra oven.

Landets tre akutlægehelikoptere fløj sidste år 1696 ture til sygehusene med tilskadekomne, hvilket var en stigning i forhold til årene før.

Og alene i de første fire måneder af i år er antallet af flyvninger steget med godt 17 procent i forhold til samme periode sidste år, viser en opgørelse fra Den Landsdækkende Akutlægehelikopterordning.

Troels Martin Hansen er ledende overlæge ved helikopterordningen.

Han oplever, at det især er, fordi vagtcentralerne er blevet mere opmærksomme på muligheden for at sende en helikopter, at antallet af flyvninger stiger.

Og så fordi sygehusene løbende har fået forbedret landingsfaciliteterne, så der er mindre spildtid, når patienten skal fragtes fra helikopter til akutafdeling.

- Så jeg mener, at ordningen er en succes, og jeg er stolt af, at den har bragt lighed i sundhed for dem, der bor langt væk.

- Spørgsmål: Hvordan lighed?

- Helikopterne gør, at hvis man for eksempel falder om med et hjertestop i Thyborøn, så kan man komme lige så hurtigt til sygehuset i Skejby, som hvis man bor i en omegnskommune til Aarhus.

- Det er det, jeg mener med lighed i sundhed, siger Troels Martin Hansen.

De tre akutlægehelikoptere i Ringsted, Billund og Skive får fra næste år selskab af en fjerde, der skal operere fra Nordjylland.

Det vil dog næppe betyde markant flere flyvninger, vurderer Troels Martin Hansen.

- Vi dækker i forvejen hele landet, og det er jo ikke fordi befolkningen lige stiger med en fjerdedel.

- Men vi flyver meget, så vi er pressede og kan bestemt bruge en ekstra helikopter, siger han.

I alt fløj akutlægehelikopterne 3658 missioner sidste år.

Den akutte lægehjælp kommer i stigende grad fra luften

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce