Ekspert til forældre: Her er jeres største misforståelser om børn og sociale medier


Ekspert til forældre: Her er jeres største misforståelser om børn og sociale medier

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ifølge Lykke Møller Kristensen, der er specialist i sociale medier, har mange forældre en distanceret tilgang til deres børns forhold til det digitale. Men distancen beror på en misforståelse.

1. "Jeg er jo ikke digitalt indfødt"
Forældre er tilbageholdende med at blande sig i deres børns digitale liv. Men det er et misforstået hensyn til børnene, mener Lykke Møller Kristensen. Hendes interesse for børns færden på de digitale medier udspringer ikke mindst af, at hun har oplevet, hvordan hendes egne børn er blevet mobbet og truet online. Arkivfoto: Mads Hansen

Børn har behov for at tale med deres forældre om, hvad de ser og oplever på de sociale medier og i de online-spil, de bruger tid på.

Men mange forældre tænker, at fordi de ikke er digitalt indfødte, så er de ikke lige så kloge på området, som deres børn. Med det argument i hånden får de endnu sværere ved at følge med i deres børns digitale gøren og laden, og på den måde bliver børnene ladt i stikken, mener Lykke Møller Kristensen.

For børn ved nødvendigvis ikke, hvordan de skal gebærde sig på de sociale medier, bare fordi de er vokset op med at benytte sig af dem. Men det handler ikke kun og teknisk og digital viden; det handler i høj grad også om almindelig medmenneskelighed og god opførsel.

2. "Jeg skal ikke blande mig"

Forældre har en tendens til at vise overdreven respekt for deres børns privatliv, og derfor vil de ikke blande sig for meget i, hvad de foretager sig på de sociale medier.

Det handler om at finde den rette balance mellem børnenes private sfære og det, vi kan blande os i.

Men hvis man holder øje med sit barn på de sociale medier, er det klogest at være åben omkring det og vise barnet nysgerrighed fremfor at ville kontrollere det. Ellers opretter barnet måske bare en ekstra profil, som man som voksen ikke kender til.

3. Den højtsvævende digitale dannelse

Forældre og voksne i det hele taget mister hurtigt pusten, når der bliver talt om børns "digitale dannelse."

Begrebet er frygteligt, hvis man spørger Lykke Møller Kristensen, for jo mere abstrakte udtryk man benytter sig af, jo sværere er det at håndtere og vejlede om de unges gøren og laden på de sociale medier.

I bund og grund handler det bare om, hvordan man gebærder sig over for andre mennesker. Og så er det ligemeget om man møder disse mennesker i virkeligheden eller digitalt.

4. Forbud hjælper heller ikke

Nogle forældre er så forskrækkede over al den negative snak om sociale medier og mangel på digital dannelse, at de vælger at ty til forbud og forsøge at afskærme deres børn.

Men forbud duer som regel ikke, påpeger Lykke Møller Kristensen. For på den måde bliver børnene ekskluderet fra de fællesskaber, som deres kammerater er en del af.

Mange idrætsforeninger bruger eksempelvis Facebook som kommunikationskanal, hvor børnene kan holde sig opdateret og informeret.

Et forbud kan samtidig også betyde, at børnene bare opretter profiler, der er hemmelige for deres forældre. Det gør det sværere for dem at fortælle derhjemme, hvis de oplever noget ubehageligt.

Ekspert til forældre: Her er jeres største misforståelser om børn og sociale medier

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce