Fraværsstraf rammer primært børn af dansk oprindelse

Tusindvis af familier står til at blive trukket i børnechecken som følge af skolebørns ulovlige fravær. Hovedparten af dem er af dansk oprindelse, skriver fagbladet Folkeskolen. (Arkivfoto).

Fraværsstraf rammer primært børn af dansk oprindelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tre ud af fire elever med for højt ulovligt fravær er danske. Det kan koste dem et træk i børnechecken.

Det kan koste tusindvis af familier et træk i børnechecken, hvis skoleelever har for højt fravær i folkeskolen.

Det er indholdet i en aftale, som den fungerende regering lavede sidste år med støtte fra Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti.

Aftalen blev lanceret som led i en ghettopakke, men nu viser det sig, at den primært vil ramme familier til børn af dansk oprindelse.

Det skriver fagbladet Folkeskolen.

Undervisningsministeriet har oplyst til fagbladet, at godt 5000 elever har et ulovligt fravær på mere end 15 procent af skoletiden.

69 procent er af dansk oprindelse, mens 31 procent er indvandrere og efterkommere.

Det var ellers udlændinge, som daværende undervisningsminister Merete Riisager (LA) hæftede sig ved, da loven blev præsenteret.

- Vi har desværre pakket migrantfamilier ind i vat, hvilket er gået ud over børnene. Det er forældrenes ansvar, at børnene kommer i skole.

- Det her er et klart signal til de forældre, der kommer og bosætter sig i Danmark, sagde Merete Riisager ifølge Folkeskolen om aftalen i maj 2018.

Formanden for Skolelederforeningen, Claus Hjortdal, er ikke overrasket over, at loven primært rammer skolebørn af dansk oprindelse.

- Vi var forberedt på, det var sådan, det ville være.

- Det her er alene symbolpolitik, der ikke har den virkning, eller rammer de personer, det var tiltænkt, siger Claus Hjortdal til Ritzau.

Det er ifølge formanden sjældent pjæk, der ligger til grund for et stort fravær. Derfor er løsningen heller ikke at straffe økonomisk, mener han.

- Det er ikke pjæk, der er det store problem. Det kan være begyndende angst, depression eller forstyrrelser inden for autismeområdet, siger Claus Hjortdal.

- Derfor er det en helt forkert måde at afvikle fraværet på. Man kunne have kontaktet os, skolens parter, og bedt os om at lave en plan for at nedbringe fraværet over to år. Så kunne vi have taget en dialog om det, siger Claus Hjortdal.

Han opfordrer den kommende regering til at genoverveje fraværsstraffen.

Det er meningen, at loven skal træde i kraft 1. august, når det nye skoleår begynder.

Det forudsætter dog, at der stadig er et flertal bag loven efter valget.

De borgerlige partier og Socialdemokratiet bakker ifølge fagbladet Folkeskolen fortsat op om loven.

Børnecheckydelsen for 7-14 årige svarer til 2862 kroner i et kvartal.

Fraværsstraf rammer primært børn af dansk oprindelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce