Hyldest til kræftramt familie: Wafande dumpede ned fra himlen

Wafande giver Noah en high five. Foto: kerstine Havemann/kanal 4

Hyldest til kræftramt familie: Wafande dumpede ned fra himlen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tænk, at nogen ville gøre det for os. Det er vi så taknemmelige for, siger Kathrine Hvam Jørgensen, der sammen med sin mand Michael og de tre sønner Emil, Noa og Villads blev centrum for en stor havefest i Albæk, hvor hendes yndlingsartist Wafande optrådte. Du kan opleve festen på kanal 4 torsdag 30. august i programmet "Din sang".

Randers: Da Kathrine Hvam Jørgensen og Michael Boldrup Nielsen blev inviteret til havefest hos Kathrines far, Finn Jørgensen i Albæk, var de godt klar over, at det nu nok ikke var en helt almindelig have-komsammen. De havde bare fået at vide, at de skulle sætte et kryds i kalenderen.

- Jeg troede faktisk, det var min søster, der skulle giftes. Så for en sikkerheds skyld købte jeg gaver, som jeg lod ligge ude i bilen, fortæller Kathrine om den rørende fest, som fejrede hende og familien efter en meget hård tid med så megen sygdom.

Hun syntes godt nok, det var lidt mærkeligt, at der stod en og tog imod dem, da de parkerede bilen ved faderens hus i Albæk.

Det viste sig at være tv-værten Ibi Makienok. Og med et sprang der kamerafolk frem, som havde holdt sig skjult bag buske.

Hverken Kathrine eller Michael anede, hvad der skulle ske. Det var en lidt mærkelig optakt til et havebryllup.

- Da vi kom om i haven, stod der 80 mennesker - familie og venner - og tog imod os, fortæller Kathrine, der herefter blev bedt om at se op imod himlen.

Ganske rigtigt. I det fjerne hørtes lyden af en helikopter. Da den landede, sprang sangeren Wafande ud og sang et af sine store hits " Se mig i dag".

Kathrine var målløs. Wafande er en af hendes yndlingsmusikere.

- Jeg har tit sunget til "Giv mig et smil", da Noah var syg, siger Kathrine og tilføjer eftertænksomt: - Tænk. At nogen ville gøre dette her for os.

Det glemmer hun ikke sådan uden videre.

Wafande-festen i Albæk var den helt store overraskelse for Michael og Kathrine og deres tre sønner Villads, Noah og Emil. Foto: Krestine Havemann/kanal 4
Wafande-festen i Albæk var den helt store overraskelse for Michael og Kathrine og deres tre sønner Villads, Noah og Emil. Foto: Krestine Havemann/kanal 4

"Din sang"

Men det ville nogen. Bl.a. hendes søster, der ikke havde planer om surprise-bryllup, men i stedet havde samarbejdet med Discovery og Kanal 4 om programmet "Din sang", hvor almindelige mennesker med ualmindelige historier bliver fejret af venner og familie med optræden af deres yndlingsartist.

Wafande har i den grad ladet sig rive med af historien om den kræftsyge Noah og hans far og af de mange prøvelser, som familien har været udsat for.

- Han inviterede os på Langelandsfestivalen senere på sommeren, hvor vi blev hevet op på scenen og hyldet. Og vi kom bag scenen. Ja, det var helt fantastisk, fortæller Kathrine om sangeren, der ikke nøjes med at synge for familien.

Han har også inviteret familien til en FCK-kamp i København i november.

Men her og nu handler det om tv-programmet "Din sang", hvor den lille familie fra Kristrup fejres. Kan ses på Kanal 4 torsdag 30. august kl. 21.

Det er altså os, festen drejer sig om, må Kathrine Hvam Jørgensen og Michael Boldrup Nielsen konstatere. Foto: Krestine Havemann/Kanal 4
Det er altså os, festen drejer sig om, må Kathrine Hvam Jørgensen og Michael Boldrup Nielsen konstatere. Foto: Krestine Havemann/Kanal 4
Vellykket havefest i Albæk med Wafande på programmet. Foto: Kerstine Havemann/Kanal 4
Vellykket havefest i Albæk med Wafande på programmet. Foto: Kerstine Havemann/Kanal 4
Wafande lokkede Kathrine til at synge til festen. Foto: Kerstine havemann/Kanal 4
Wafande lokkede Kathrine til at synge til festen. Foto: Kerstine havemann/Kanal 4
Wafande til havefest i Albæk, hvor der er udsigt til de åbne vidder. Foto: kerstine Havemann/Kanal 4

Annonce
Annonce