Juridisk tænketank: Kommuner truer ydelsesmodtageres retssikkerhed

23-årige Kevin Juhl Pedersen fra Grindsted er en af dem, som har oplevet, at kommunen er gået for langt i sin kontrol. Under et ressourceforløb skulle han blandt andet redegøre over for Billund Kommune, hvorfor han har netflix. Foto: Martin Ravn

Juridisk tænketank: Kommuner truer ydelsesmodtageres retssikkerhed

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flere af landets kommuner overskrider grænsen for, hvor langt de kan gå i kontrollen med borgere, der modtager kommunale ydelser. Tænketanken Justitia fremlægger ny rapport, der opfordrer til klarere regler på retsforholdene. Politikere vil se på reglerne.

Kommunal kontrol: - Jeg er bekymret over, hvilke metoder kommunerne bruger til at kontrollere borgere på ydelse, siger Birgitte Arent Eiriksson, der er advokat og vicedirektør hos den juridiske tænketank, Justitia.

I en ny rapport fremlægger Justitia eksempler på, at flere af landets kommuner går for vidt i deres kontrol af borgere på kommunale ydelser, og at borgernes rettigheder bliver overtrådt. Det gælder blandt andet kontanthjælpsmodtagere og folk på ressourceforløb.

- Vi har ikke noget præcist tal på, hvor ofte det sker, men vi ser, at særligt enlige forsørgere bliver der holdt øje med af kommunerne, siger Birgitte Arent Eiriksson.

Uklare regler
Den juridiske tænketank Justitia har udgivet en ny rapport om kommunernes kontrol af ydelsesmodtagere. Den konkluderer, at retsgrundlaget i meget vidt omfang er præget af komplekse regler. Det medfører uklare grænser, som øger muligheden for grænsesøgende og regeloverskridende adfærd i kontrolarbejdet.Derudover har ydelsesmodtagere svært ved at få indsigt i deres rettigheder samt at kunne vurdere, om kontrolmedarbejdere har overskredet grænserne for lovlig kontrol.

Kilde: Justitia

Mere overvågning

Kommunerne går forskelligt til værks i deres kontrol, og flere kommuner bruger både internetovervågning på eksempelvis Facebook, fysiske observationer foran borgeres hjem og i det offentlige rum uden borgernes viden, samt presser ydelsesmodtagere til give kommunen adgang til borgerens private hjem. Birgitte Arent Eiriksson forklarer, at det er et problem.

- Borgernes retssikkerhed og rettigheder bliver truet, fordi nogle af dem udsættes for ulovlig overvågning, ligesom nogle kan blive desperate for at samarbejde, når deres livsgrundlag kan forsvinde, siger hun og fortsætter:

- Derudover kan borgere tvinges til at opklare sager, som de er mistænkt for, men som de ikke har pligt til at udtale sig om, og det er en grov overtrædelse af menneskerettighederne.

Ifølge Birgitte Arent Eiriksson er der kommet en større grad af kontrol, fordi der politisk er kommet mere fokus på, at der er penge at hente ved forkerte udbetalinger samt et behov for at spare.

- Der kan være mange penge at spare for kommunerne, og selvfølgelig er der behov for en vis grad af kontrol, men retsgrundlaget må være på plads, fordi der ellers opstår en uholdbar situation. Det gælder både for dem, der skal kontrollere, og dem, der modtager ydelser, siger hun.

Hun peger på, at borgere har svært ved at vide, hvilke rettigheder og pligter de har over for kommunen, samt at flere kommuner forsøger at være grænsesøgende i de uklare regler. Nogle gange går kommunerne også bevidst længere, end reglerne tillader.

Så omfattende er loven over for ydelsesmodtagere
Når kommuner skal vurdere, om borgere har ret til en ydelse, samt holde øje med borgerens sag under ydelsens periode, er der en lang række forvaltningslove og regler, kommunerne skal forholde sig til. Her er en række eksempler fra det sociale område:* Forvaltningsloven

* Offentlighedsloven

* Databeskyttelsesforordningen

* Den sociale retssikkerhedslov

* Tvangsindgrebsloven

* Lov om Udbetaling Danmark

* Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

* EU's Charter om Grundlæggende Rettigheder

* Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen

* CPR-loven

Herudover skal kommunerne forholde sig til god forvaltningsskik og vejledning for borgerne samt proportionalitetsprincippet, hvor forvaltningen er forpligtet til ikke at gå videre end nødvendigt, når det gælder metoder og midler.

Ønsker klarere regler

Justitia opfordrer politikerne til at skabe nogle klarere regler for kontrolarbejdet. Retningslinjer, både kommuner og borgere kan følge.

- Der bør udarbejdes en ny vejledning, der skaber en klar og ensrettet praksis for, hvad det er, man kan fra kommunens side i kontrolarbejdet, og som også giver en bedre vejledning til borgerne om deres rettigheder, herunder at de har ret til ikke at inkriminere sig selv, siger Birgitte Arent Eiriksson.

På Christiansborg nikker Finn Sørensen (EL) genkendende til, at kommuner ikke altid overholder lovgivningen mod borgere på ydelse.

- Der er desværre eksempler, hvor kommuner går for langt i overvågningen, og det skal man ikke, siger han og fortsætter:

- Selvfølgelig skal man holde øje med socialt bedrageri, men jagten på bedrageri må ikke gå ud over retssikkerheden.

Finn Sørensen er enig med Justitia i, at der må ses på reglerne, og han vil fortsætte med at stille spørgsmål til beskæftigelsesministeren om lovgivningen for kommunerne.

- Det mindste, man kan gøre, er at sørge for borgernes samtykke og give dem en ordentlig oplysning, det bør man tage alvorligt, siger han.

Tre eksempler, hvor kommuner går for langt i deres kontrol
1 Gentagen kontrol af bopælEn kommune holdt øje med, om et kærestepar boede sammen. I sagen var den formodede samlevers bil inden for en periode på cirka et år blevet observeret seks gange ved ydelsesmodtagerens bopæl, og tre andre gange var bilen ikke blevet observeret ved bopælen. Ankestyrelsen udtalte, at bilobservationer ofte vil være en uproportional måde at indhente oplysninger på, navnlig på grund af deres ringe bevismæssige værdi.2 Holdt øje via kærestens Facebook-profilEn borger fik fremvist 51 udprintede sider af sin egen Facebook-profil fra to år tilbage under et møde med kommunen. Kommunens kontrolgruppe havde efter en anonym henvendelse fra en anden borger været inde for at observere hende og hendes kæreste gennem hendes Facebook-profil. Det var således også hendes kæreste, som kontrolgruppen ville observere, men da han ikke havde Facebook, observerede kommunen begge parter gennem hendes profil.3 Kvinde måtte modbevise påstandEn sygemeldt kvinde på sygedagpenge blev af sin sagsbehandler spurgt, hvordan hun selv kunne handle med en indkøbsvogn. Den sygemeldte kvinde søgte aktindsigt og så et notat fra kommunens teamchef, som hun havde mødt på indkøbsturen den pågældende dag. Teamchefen havde ifølge notatet undret sig over, at kvinden kunne købe ind alene. Kvinden forklarede til kommunen, at hun aldrig havde påstået, at hun ikke kunne skubbe en indkøbsvogn på grund af sit helbred.Kilde: Justitia

Juridisk tænketank: Kommuner truer ydelsesmodtageres retssikkerhed

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce