Rema 1000-pølser trækkes tilbage: Kan være farlige at spise

Et parti pølser, der er solgt i Rema 1000-butikker landet over er trukket tilbage. Arkivfoto

Rema 1000-pølser trækkes tilbage: Kan være farlige at spise

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Reitan Distribution har trukket et parti pølser tilbage på grund af fare for metalsplinter.

Horsens: Forbrugere landet over advares mod at spise et parti pølser fra Rema 1000.

Fødevarestyrelsen oplyser, at der er risiko for metalsplinter i pølserne, der er solgt under navnet Rema 1000 Partypølser i pakker á 500 gram. Det kan være farligt at spise pølserne.

- Indtagelse af metalsplinter medfører risiko for skade på tænder, i munden eller svælget, skriver Fødevarestyrelsen.

Det berørte parti er mærket med produktionsdatoen 19-12-2018 og mindst holdbar til: 16-01-2019.

Hvis man har nogle af de tilbagetrukne pølser, skal man enten smide dem ud, eller man kan få pengene tilbage i butikken, hvor de er købt.

Det er virksomheden Reitan Distribution A/S, der ligger i Horsens, som trækker pølserne tilbage. Virksomheden er en del af koncernen bag Rema 1000, og den distribuerer fødevarer til Rema 1000 og andre fødevarebutikker i Danmark.

Rema 1000 skriver på Facebook, at tilbagetrækningen sker, fordi der er fundet et metalstykke i en pølse i en af pakkerne.

Rema 1000-pølser trækkes tilbage: Kan være farlige at spise

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce