Rolig påsketrafik bliver travlest fra øst mod vest

Vejdirektoratet skriver på sin hjemmeside, at de store udrejsedage i påsken er lørdag 13. april, onsdag 17. april og skærtorsdag 18. april. Trafikken bevæger sig hovedsageligt på tværs af landet fra Hovedstadsområdet mod Jylland samt fra den dansk-tyske grænse ved Padborg mod Aarhus. (Arkivfoto).

Rolig påsketrafik bliver travlest fra øst mod vest

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nogle danskerne drager på påskeferie lørdag, mens andre venter til næste uge. Det er godt for påsketrafikken.

Påsken står for døren, og allerede lørdag vil mange danskere bevæge sig på tværs af landet på påskeferie.

Og det vil formentlig medføre mere trafik lørdag mellem klokken 10 og 14, men der er umiddelbart ikke grund til den store bekymring hos de ferieklare danskere.

Det vurderer vagthavende hos Vejdirektoratet Stine Lydeking Hansen.

- Vores forventninger er stille og rolige. Vi forventer, at der lørdag vil være mere trafik i tidsrummet 10-14. Og det vil hovedsageligt være fra øst mod vest på de store motorveje, siger hun.

Det kan især medføre tæt trafik på strækninger mellem Odense og Middelfart, Padborg og Aarhus, på Køge Bugt Motorvejen og i store sommerhusområder.

Påsken begynder for alvor skærtorsdag i næste uge. Og det er ifølge den vagthavende medvirkende til, at trafikken lørdag formentlig ikke bliver alt for heftig.

Det er ifølge Stine Lydeking Hansen svært at spå om, hvor lange køer der venter danskerne på vejene lørdag. Vejdirektoratet anbefaler, at man kører uden for de mest trafikerede tidsrum, hvis man har mulighed for det.

- Ellers er det jo altid en god idé at køre i god tid, siger Stine Lydeking Hansen.

Vejdirektoratet skriver på sin hjemmeside, at de store udrejsedage i påsken er lørdag 13. april, onsdag 17. april og skærtorsdag 18. april.

Trafikken bevæger sig hovedsageligt på tværs af landet fra Hovedstadsområdet mod Jylland samt fra den dansk-tyske grænse ved Padborg mod Aarhus.

Rolig påsketrafik bliver travlest fra øst mod vest

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce