SF's økonomiske plan: Danskerne skal betale mere i skat


SF's økonomiske plan: Danskerne skal betale mere i skat

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Man kan ikke kræve en økonomisk plan af andre ude selv at have en. SF præsenterer i avisen Danmark partiets bud på, hvordan et velfærdsløft vil kunne finansieres. Står det til SF, skal danskerne have flere penge op af lommerne.

Folkesocialisternes økonomiske plan indeholder 12 konkrete forslag, der ifølge partiet vil kunne tilføre statskassen ekstra 10 milliarder kroner årligt. Fælles for langt størstedelen af forslagene er, at danskerne skal betale mere i skatter og afgifter.

Danskerne betaler allerede en relativ høj skat, hvorfor ikke forsøge at gøre kagen større ved at skabe vækst i samfundet?

- Selv med en større kage står vi stadig med den udfordring, at der bliver flere ældre og flere børn, og den udfordring bliver vi nødt til at løfte alle sammen, svarer Pia Olsen Dyhr.

Erhvervslivet argumenterer ellers for, at der er behov for at øge arbejdsudbuddet. Det kan for eksempel ske ved at hæve pensionsalderen eller tiltrække mere udenlandsk arbejdskraft. Men den type tiltag, vil SF ikke høre tale om.

- Mere arbejdsudbud er med til at sænke lønninger, så virksomhederne kan spare nogle udgifter, så de bedre kan konkurrere. Jeg vil hellere have et arbejdsmarked, hvor også de ufaglærte får et løft, fortæller Pia Olsen Dyhr.

Danskere skal i job før udlændinge

SF er derfor også imod forslaget om at sænke beløbsgrænsen for, hvornår udlændinge udenfor EU må komme til Danmark og arbejde. Et forslag blandt andet Radikale Venstre er stærke fortalere for.

I dag kan man kun få arbejdstilladelse i Danmark, hvis man har et job på hånden, der giver en årlig indkomst på minimum 417.800 kroner. De radikale vil sænke den beløbsgrænse til 325.000 kroner, hvilket ifølge Dansk Industris beregninger vil give statskassen en ekstra indtægt på to milliarder årligt i 2025.

Hvorfor ikke sætte beløbsgrænsen ned, det vil gøre kagen større?

- Der er stadig 100.000 ledige i Danmark. Jeg synes, vi skulle bruge kræfterne på at efteruddanne dem, så de kan komme ind på arbejdsmarkedet. Og så er det jo ikke sådan, at virksomhederne ikke kan hente udenlandsk arbejdskraft. Ungdomsarbejdsløsheden er stor i Sydeuropa, fortæller Pia Olsen Dyhr med henvisning til, at der ikke gælder nogen beløbsgrænse for EU-borgere.

Men virksomhederne efterlyser, at I sætter beløbsgrænsen ned. De siger, det går ud over deres evne til at skabe vækst?

- Hvis man ser meget kortsigtet på det, så kan det godt være, at det vil booste dansk økonomi, men på den lange sigt tror jeg, at vi går galt i byen, hvis vi ikke sørger for at få de ledige, vi har, i arbejde. Det vil give en langsigtet gevinst, slutter Pia Olsen Dyhr.

SF's økonomiske plan: Danskerne skal betale mere i skat

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce