Sidst Lægeforeningen smed et medlem ud var det for nazi-sympati: Svend Lings kan blive den næste

Har Svend Lings overtrådt nogle etiske principper, der gør ham uønsket i Lægeforeningen? Det spørgsmål behandler Lægeetisk Nævn i dag. Lings er i forvejen hovedpersonen i en straffesag, som også handler om hans assistance ved selvmord. (Foto: Fotograf Sonny Munk Carlsen/Ritzau Scanpix)

Sidst Lægeforeningen smed et medlem ud var det for nazi-sympati: Svend Lings kan blive den næste

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I dag skal Lægeetisk Nævn vurdere, om Svend Lings overtræder de etiske retningslinjer, når han hjælper døende patienter med at begå selvmord

Den pensionerede fynske overlæge Send Lings har åbent fortalt, at han har hjulpet plagede, døende mennesker med at tage deres eget liv. Han har blandt andet lagt en opskrift og en liste på 300 almindelige lægemidler på sin hjemmeside.

Lægeforeningens bestyrelse har bedt sit etiske nævn om at vurdere, om Svend Lings har overtrådt foreningens principper med sine handlinger og udtalelser. Det kan være første skridt til en eksklusion af den kontroversielle læge, der også er en del af netværket "Læger for Aktiv Dødshjælp".

Hvis Svend Lings ender med at blive smidt ud af Lægeforeningen, vil det være historisk. Sidst foreningen ekskluderede medlemmer var i opgøret med nazismen i 1945 og årene frem. I alt 25 læger røg ud af Lægeforeningen, oplyser Andreas Johannsen. Han er selv tidligere overlæge ved Sønderborg Sygehus og har researchet og skrevet bogen "Danske Læger Under Nazismen."

13 af lægerne blev automatisk meldt ud, fordi de blev dømt ved en domstol. Men de 12 blev ekskluderet af Lægeforeningens Æresret for deres tyskervenlige udtalelser - ikke deres gerninger.

- Eksklusionerne blev begrundet med, at lægerne havde forbrudt sig mod de kollegiale vedtægter. Med deres nazivenlige udtalelser havde de skadet Lægeforeningens ry og rygte, siger Andreas Johannsen.

Vejen til eksklusion
1)I dag tager Lægeetisk Nævn stilling til Svend Lings-sagen. Hvis nævnet vurderer, at han er skyldig i et meget alvorligt brud på de etiske principper, kan det indstille til Lægeforeningens bestyrelse, at han ekskluderes.2)Det er Lægeforeningens bestyrelse, der herefter vedtager, at han skal ekskluderes af foreingen.3)Det sidste skridt er, at Voldgiftsretten fradømmer Svend Lings hans medlemsret. Det skal ske efter retten har foretaget en undersøgelse af sagen.

Et helt nyt princip

Når Lægeforeningens etiske vogtere i dag træder sammen, vil Svend Lings blive vurderet i forhold til foreningens 27 etiske principper. Især princip nummer 15 er interessant. Dels på grund af ordlyden:

"Lægen må aldrig handle med hensigt om at forårsage patientens død eller medvirke til patientens selvmord".

Og dels fordi princippet er helt nyt. Det er først vedtaget på Lægeforeningens repræsentantskabsmøde i april 2018.

Lægeforeningens formand Andreas Rudkjøbing vil ikke udtale sig om sagen på forhånd. Han har dog været stærkt kritisk over for Svend Lings og netværket Læger for Aktiv Dødshjælp:

- Der er tale om, at Svend Lings medvirker til, at patienter bliver slået ihjel. Det er lægeetisk uacceptabelt, og det er også ulovligt. Det hører ingen steder hjemme, sagde Rudkjøbing til TV2 i forbindelse med dokumentaren "Jørgen vil dø" hvor Svend Lings hjælper den aarhusianske brilledesigner, Jørgen Vesterby, der vil afslutte sit liv.

Sidst Lægeforeningen smed et medlem ud var det for nazi-sympati: Svend Lings kan blive den næste

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce