Tidligere finansminister: Man bliver flinkere, når man kommer tættere på valget

- De dybe spadestik, reformerne, som borgerne vil føle gør ondt, bliver altid lavet i det første og andet år efter valget, og så bliver man flinkere, når man kommer tættere på næste valg. Det er helt legitimt, fordi det drejer sig om at vinde den politiske kamp, siger Henning Dyremose, forhenværende konservativ minister. Arkivfoto: Niels Ahlmann Olesen/Scanpix

Tidligere finansminister: Man bliver flinkere, når man kommer tættere på valget

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Regeringen er under beskydning fra højre for at fremlægge en finanslov, der er mere rød end den er blå. Og kommentatorer vurderer, at den er udtryk for regulær gaveregn. Og det er helt efter bogen, mener tidligere finansminister Henning Dyremose.

Finanslov: Onsdag præsenterede finansminister Kristian Jensen (V) sin anden finanslov - den sidste inden valget. I Schlüter-regeringens fire sidste år, var det Henning Dyremose, der som konservativ finansminister stod i spidsen for finanslovene. Han ved, hvordan man forbereder sådan en, og hvad der ligger bag, når man præsenterer den, så den bliver modtaget som en buket af milde gaver til folket.

- Er der forskel på, hvordan man forbereder sig på den sidste finanslov i forhold til de tre første i en valgperiode?

- Det er der. Politik handler blandt andet om at genvinde magten, så man over tid kan lave store forandringer, og derfor skal man tilrettelægge sin politik klogt. Man ser akkurat det samme i kommunerne: De dybe spadestik, reformerne, som borgerne vil føle gør ondt, bliver altid lavet i det første og andet år efter valget, og så bliver man flinkere, når man kommer tættere på næste valg. Det er helt legitimt, fordi det drejer sig om at vinde den politiske kamp.

- Kan man se det på den finanslov, regeringen netop har præsenteret?

- Det er stadig en relativt stram finanslov, men skulle regeringen reagere i forhold til den egentlige økonomiske risiko, burde man fjerne topskatten og forhøje pensionsalderen. Det gør man selvfølgelig ikke, blandt andet fordi man ved, at man ikke kan få flertal for det. Så hellere dokumentere, at man kan lave en ordentlig finanslovsforhandling, hvor man laver forlig med Dansk Folkeparti for at vise, at der er sammenhold i blå blok.

- Mener du, at kommentatorer og analytikere har ret i, at regeringen deler milde gaver ud?

- I begrænset omfang, for det er samtidig tydeligt, at Kristian Jensen fastholder den økonomiske politik og fortæller, at det er regeringens allerede gennemførte reformer, der er årsag til, at der kan gives noget til børn, sundhed, udsatte grupper, klimaet, landsbyer osv. Man laver forbedringer, som en række grupper bliver glade for. Det er da klogt, hvis man gerne vil genvinde magten.

- Så selv om regeringen måske hellere ville fjerne topskatten og forhøje pensionsalderen, er det det forestående valg, der gør, at den i stedet deler penge ud til sundhed og klima f.eks.?

- Ja, men det er også, fordi Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti allerede har spændt ben for de tiltag. Så ville det nærmest være stupidt ikke at gøre alt for at genvinde magten, så regeringen kan arbejde videre med dens langsigtede tanker.

- Og det gør den ved at lave en finanslov, der kan tolkes som en gaveregn?

- Ja, sådan kan den tolkes. Jeg mener nu ikke, at den er det, fordi alle partierne uden for regeringen vil jo dele endnu flere gaver ud. Ingen af dem vil komme og sige, at der skal deles færre gaver ud.

- Er det bevidst strategi fra regeringen at præsentere finansloven på en måde, så iagttagere kan kalde den gavmild?

- Ja, det er regeringen utvivlsomt glad for. Den har meget klogt sørget for at lade enkeltelementer slippe ud i dagene op til præsentationen, så ministre og ordførere har kunnet fortælle detaljeret om de enkelte forbedringer.

- Regeringen præsenterede blandt andet en grøn milliard. Er det tilfældigt, når en finansminister kan tale om sådan et pænt, rundt tal?

- Nej, her er der en klar forskel i forhold til, da vi lavede finanslove i 90'erne. Kristian Jensen arbejder jo med en fire-årig periode, hvor vi kun kiggede et år frem. Og helt ærligt: Det handler først og fremmest om, at så kan man få tallene til at lyde større, når man lægger dem sammen. Der er meget præsentation i sådan noget.

- Regeringen finansierer hele tiden nye tiltag ved at tage penge fra det såkaldte råderum. Hvorfor gjorde I ikke bare det i jeres tid?

- Vi opererede slet ikke med sådan et begreb. Hver gang vi havde et nyt initiativ, skulle vi finde besparelser. Vi havde det princip, at alt skulle finansieres krone for krone. Derfor var der flere ubehageligheder end behageligheder i vores finanslove. Men råderummet er reelt nok, fordi det er skabt af reformer baseret på langsigtede fremskrivninger. Vi arbejdede bare ikke med sådanne effekter dengang.

Regeringens bud på en finanslov
Velfærd:250 millioner kroner til udsatte småbørn, målrettet de første 1000 dage af barnets liv.

220 millioner kroner til "bedre sundhed". Regeringen kommer med udspil til sundhedsreform til efteråret.

180 millioner kroner skal styrke ældreplejen.

Uddannelse og job:

600 millioner kroner skal gå til "bedre uddannelser og et robust arbejdsmarked".

Miljø, klima og fødevarer:

Regeringen afsætter en milliard kroner over fire år til et miljøudspil om blandt andet renere luft og et klimaudspil.

86 millioner skal bruges på et nyt fødevareforlig, der skal sikre borgernes tillid til fødevaresikkerheden.

Kystbeskyttelsen får 115 millioner kroner fra staten næste år, hvilket kan stig til 185 millioner kroner fra 2020. /ritzau/

Tidligere finansminister: Man bliver flinkere, når man kommer tættere på valget

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce