Togulykken tog et følsomt sind: Forældrene fortæller om Linda

Linda Jørgensen boede i Bolbro i 23 år og kunne godt lide mangfoldigheden samt det faktum, at kvarteret huser mange jævne mennesker. Foto: Simon Staun

Togulykken tog et følsomt sind: Forældrene fortæller om Linda

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fredag bisættes 45-årige Linda Jørgensen fra Bolbro. Avisen mødte hendes forældre for at få tegnet et billede af Lindas liv, inden hun flyttede til Odense for 24 år siden for at læse til kemiingeniør.

Det står lysende klart, selv om det er 37 år siden. Familien Jørgensen kørte tværs gennem Sverige på vej mod sommerferie på Öland. På bagsædet sad otteårige Linda med sin lillesøster på seks år. De kedede sig bravt. Indtil Linda begyndte at fortælle "Brødrene Løvehjerte".

- Linda havde fået læst "Brødrene Løvehjerte" op i første klasse af sin klasselærer Harry Klith på den landsbyskole, hun gik i. Hun var så betaget af fortællingen, at hun havde memoreret bogen fra ende til anden. Vi kunne sidde og lytte med fra forsædet, fortæller hendes forældre Kirsten og Svend Jørgensen.

At netop den bog ligger foran os på spisebordet, hvor en rød juledug stadig ligger, er ikke tilfældigt. Børnebogen handler om at ofre sig for andre. At tænke på andre før sig selv.

- "Brødrene Løvehjerte" gik lige i Lindas hjerne som barn. Det at være uselvisk og have et følsomt sind fulgte hende resten af livet. Astrid Lindgrens fortælling såede helt sikkert et frø, og derfor læste Linda den også for sin søn, da han var dreng, siger Lindas far.

Forældrene fremhæver en anden sigende episode, hvor Linda havde set et tv-program om hjemløse børn.

- Børnene var mutters alene og havde ikke noget tøj på. Linda spurgte bekymret, hvor deres far og mor var. Og hvis de var på arbejde, hvor var så deres bedstemor og bedstefar. Hun kunne slet ikke bære, at nogle børn havde det så dårligt. Hun var ikke begyndt i skole dengang, husker forældrene.

Da det kom frem, at Linda var et af ofrene i togulykken, kom hendes gamle klasselærer, som havde læst "Brødrene Løvehjerte" 37 år forinden, forbi med blomster.

- Ja faktisk sendte hendes lærer fra børnehaveklassen også blomster. Det var meget rørende, konstaterer forældrene, som er kørt til Lindas lejlighed i Bolbro fra deres hjem i en landsby mellem Struer og Skive.

- Det her er et af de nyeste billeder af Linda. Det er præcis sådan, vi vil huske hende, siger hendes forældre. Privatfoto
- Det her er et af de nyeste billeder af Linda. Det er præcis sådan, vi vil huske hende, siger hendes forældre. Privatfoto

Så galt som frygtet

Linda Jørgensen arbejdede som kemiingeniør det meste af sit voksenliv. Hendes speciale var kvalitetssikring. Det felt havde hun arbejdet med både i blodbanken på OUH, hos firmaet Australian Bodycare i Vissenbjerg og senest hos AJ Vaccines, som overtog vaccineproduktionen fra Statens Serum Institut i København.

Her havde Linda Jørgensen arbejdet et års tid med at videreudvikle calmette-vaccinen mod tuberkulose, som stadig hærger i en række ulande.

På stuebordet i hendes lejlighed ligger en tyk bog med titlen "Kvalitetssikring i praksis". Den bugner med lyserøde og gule mærkater stukket ind på de sider, hvor der var særligt vigtige informationer.

- Det er absurd at tænke på, at Linda arbejdede med kvalitetssikring i så mange år. Hvis altså hendes død viser sig at skyldes, at nogen ikke har udført deres arbejde godt nok med at sikre den godsvogn, som rev sig løs, konstaterer Svend Jørgensen.

Kirsten Jørgensen havde set tv den morgen, togulykken skete. Til at begynde med havde hun ikke spekuleret meget på ulykken, da der kun blev nævnt få lettere tilskadekomne. Da det kom frem, at der var flere dræbte, blev hun urolig.

- Jeg sendte en sms til Linda og spurgte, om hun var ok. Den fik jeg ikke svar på. Jeg slog det hen og tænkte, at hun måske sad i en stillekupé, hvis hun var med toget. Da det kom frem, at der var omkomne, skrev jeg til en af hendes gode venner og spurgte, om han vidste, om hun var med toget. Det var han ret sikker på, hun var, siger moren.

Resten af dagen gik familien rundt med bange anelser. Jo længere tid uden svar fra Linda, jo mere ængstelige blev de. Lindas søn og hendes gode ven fik først endelig vished klokken fem næste morgen på OUH.

- Det var gået så galt, som vi havde frygtet. Så vi hastede til Odense for at være der for vores barnebarn, som naturligvis var lige så rystet som os. Det er en tragedie at miste en datter og en mor, uanset hvordan det er sket, siger forældrene.

Linda Jørgensens naboer på Højemarksvej er berørte over, at hun er et af ofrene for togulykken. Foto: Simon Staun
Linda Jørgensens naboer på Højemarksvej er berørte over, at hun er et af ofrene for togulykken. Foto: Simon Staun

Det handlede altid om sagen

I de 24 år Linda Jørgensen boede i Odense, tilbragte hun de 23 i Bolbro. Hun kunne godt lide bydelens vidt forskellige beboere. Mangfoldighed tiltalte hende, hvilket hendes arbejde i Amnesty International bar præg af.

Det var også rart, at den 22-årige søn Mikkel boede på Rasmus Rask Kollegiet lige ovre på den anden side af Middelfartvej.

- De to stod hinanden utrolig nært. Det er hårdt for så ung en mand at befinde sig i denne situation, siger Lindas forældre.

Hendes lejlighed bærer præg af, at hun ikke har brugt sine penge på prangende møbler. Hun har heller aldrig haft bil. Hvis hun skulle et sted hen, tog hun toget eller cyklede.

- Linda tog også på cykelferie med Mikkel, allerede da han var en lille dreng. Han måtte halse efter hende, når de kørte over Bornholms hårde bakker, fortæller forældrene med et smil.

I de mange mindeord og tilkendegivelser i kølvandet på Linda Jørgensens død kan man udlede, at hun var et uselvisk menneske, som kæmpede for de svage og udsatte. Selvopofrende ville være et oplagt ord at benytte.

- Det kan godt være, at selvopofrende er et passende ord om Linda. Men hun ville hade, at det blev brugt om hende. Linda havde ikke behov for at være i fokus. Det var altid sagen, det handlede om. Aldrig hende eller hendes frivillige arbejde, siger forældrene.

De kommer til at le ved tanken om en episode, hvor Linda ikke just var selvopofrende.

- Jeg tror, Linda har været fem-seks år, da hun foreslog sin lillesøster, at de delte hendes slikpose i to portioner. Problemet var bare, at Linda beholdt sin pose for sig selv. Hun var kløgtig allerede som bette.

Som barn tog Linda Jørgensen mange billeder fra Bornholm, hvor moren kommer fra. Foto: Simon Staun
Som barn tog Linda Jørgensen mange billeder fra Bornholm, hvor moren kommer fra. Foto: Simon Staun

Mørkekammer på gæstetoilet

I lejligheden gemmer der sig flere fotografier, Linda Jørgensen har taget. Fotografi var en af hendes helt store passioner. Hendes mor finder et sort-hvidt billede af en yndig brudepige. Billedet af taget i 1988 til et bryllup i familien.

- Den lille pige hed Francisca og kom fra England. Hun døde faktisk i en ung alder af brystkræft. Billedet indsendte Linda til en fotokonkurrence, som hun faktisk endte med at vinde en præmie i, fortæller forældrene.

De husker tydeligt, hvordan datteren indrettede mørkekammer på gæstetoilettet. Og brugte mange timer på at fremkalde de billeder, hun havde taget med sit konfirmationskamera.

- Linda havde altid et kamera med. Hun var altid den, der tog billeder til familiefester og fødselsdage. En af de sidste gange jeg snakkede med hende, fortalte hun faktisk, at hun netop havde været ude i Dyrehaven for at tage billeder, siger faren.

De finder to indrammede fotografier frem. Begge fra Bornholm, hvor Kirsten Jørgensen kommer fra.

- Linda elskede at tage billeder på Bornholm, når vi var på ferie. Jeg foreslog engang, at hun sendte dem ind til turistbrochurer, så flotte var de, siger hendes mor.

Linda drømte på et tidspunkt om at få en læreplads som fotograf, men da det ikke lykkedes, tog hun en HH i Viborg og kom senere i lære i en Føtex-butik i Skive.

- Da hun var færdig med butiksuddannelsen, kom hun hjem efter en måned og fortalte, at det slet ikke var et arbejde, hun kunne se sig selv i. Kort tid efter var hun optaget på ingeniøruddannelsen i Odense. Først fandt hun et lille privat værelse, som hun boede i et års tid, inden hun landede her i Bolbro. Her var hun virkelig glad for at bo, siger forældrene.

Ikke langt fra lejligheden har Linda en kolonihave i Snapindløkken. Her mødtes familien ofte.

- Kolonihaven var Lindas oase. Når vi kom på besøg, købte hun ofte Dagmar-tærte til os. Eller grillede grøntsager, hun selv dyrkede. Der hyggede vi os virkelig mange gange.

Dette billede tog, fremkaldte og indsendte Linda Jørgensen til en fotokonkurrence, da hun var 15 år. Det sikrede hende en præmie, som motiverede til at tage endnu flere billeder. Foto: Simon Staun
Dette billede tog, fremkaldte og indsendte Linda Jørgensen til en fotokonkurrence, da hun var 15 år. Det sikrede hende en præmie, som motiverede til at tage endnu flere billeder. Foto: Simon Staun

Togulykken tog et følsomt sind: Forældrene fortæller om Linda

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce