Tre meninger om nye sanktioner mod kontanthjælpsmodtagere


Tre meninger om nye sanktioner mod kontanthjælpsmodtagere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fornuftigt eller dybt problematisk? Delte meninger om regeringsudspil, der lægger op til en hårdere kurs over for kontanthjælpsmodtagere, der pjækker eller begår socialt bedrageri.

Rådmanden
Brian Dybro (SF), arbejdsmarkedsrådmand i Odense Kommune. Foto: Nils Svalebøg.

Brian Dybro (SF), arbejdsmarkedsrådmand i Odense Kommune: - Jeg hilser udspillet velkomment, men vil godt understrege, at det ikke hjælper at stramme skruen over for folk med misbrug eller psykiske problemer. Her skal der en anderledes socialpolitisk indsats til.

- Men vi har desværre også en gruppe borgere, som har fået lov til at være på kontanthjælp i mange år, hvor det er blevet deres liv. Mennesker, som kan bidrage til samfundet, men som ikke ønsker at ændre deres situation. I forhold den gruppe giver det god mening at forenkle sanktionsreglerne. Sagsbehandlerne bruger betydelige ressourcer på at gennemskue systemet, som det er skruet sammen i dag. At reducere antallet af sanktionssatser fra 74 til fire giver god mening.

- I Odense har vi i nogle områder en overrepræsentation af borgere med anden etnisk baggrund end dansk i den gruppe, som godt kan, men ikke vil. Folk, der har fået lov til at gå passivt på kontanthjælp og går derhjemme og passer hus. Det er fint nok, men det skal bare ikke være på fællesskabets bekostning.

Oppositionspolitikeren
Leif Lahn Jensen (S), arbejdsmarkedsordfører. Foto: Thomas Lekfeldt/Scanpix.

Leif Lahn Jensen (S), arbejdsmarkedsordfører: - Det er ingen hemmelighed, at Socialdemokratiet går ind for ret og pligt. Og kan man bidrage, skal man bidrage. Og vil man alligevel ikke, skal vi som samfund kunne iværksætte sanktioner. Også gerne skrappere sanktioner end dem, vi har i dag.

- Vi er klar til at stramme op, for der er et behov for, at en bestemt gruppe borgere på passiv forsørgelse bliver mødt af en helt anderledes konsekvens. Hvis regeringen kalder os til forhandlingsbordet, møder vi op.

- Jeg forstår ikke, at regeringen ikke bruger udspillet til at se mere målrettet på integrationsdelen. Vi har foreslået, at nyankomne skal stå til rådighed for sprogundervisning, jobpraktik eller anden relevant aktivitet i 37 timer om ugen for at kunne få en ydelse. For hver time eller dag, de ikke møder op til aftalte aktivitet, trækkes de i ydelse.

Socialrådgiveren
Majbrit Berlau, formand for Dansk Socialrådgiverforening.

Majbrit Berlau, formand for Dansk Socialrådgiverforening: - En del af udspillet er dybt problematisk, noget andet virker unødvendigt, og noget ser fint ud.

- Eksempelvis kan forslaget om ikke at kompensere sanktioner via forhøjet boligstøtte få ret vidtrækkende konsekvenser, hvor nogle familier kan ende på gaden. Spørgsmålet er, om det er i samfundets interesse. Hvis der er børn i familien, har kommunerne en pligt til genhusning. Og det koster snildt 20.000-30.000 kroner om måneden i akutte tilfælde.

- Samlet set er udspillet skævt, fordi mennesker, der har overskud og valgmuligheder, formår at navigere efter økonomiske incitamenter, mens borgere i kontanthjælpssystemet ofte bokser med andet end ledighed og derfor ikke lader sig adfærdsregulere af økonomisk straf. Tværtimod bliver de endnu mere afmægtige og stressede og kommer endnu længere væk fra arbejdsmarkedet.

Tre meninger om nye sanktioner mod kontanthjælpsmodtagere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce