Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Tyske politikere vrede over omstridt dansk prædikant i Berlin

Den danske imam Abu Bilal Ismail gjorde sig i 2014 bemærket, da han i en fredagsbøn opfordrede til drab på zionistiske jøder. På billedet ses Grimhøj-moskéen i Aarhus, hvor Abu Bilal ofte prædiker.

Tyske politikere vrede over omstridt dansk prædikant i Berlin

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Et besøg fra den kontroversielle danske imam Abu Bilal har skabt vrede blandt politikere i Berlin.

Den danske imam Abu Bilal, der tidligere har gjort sig bemærket med flere kontroversielle bemærkninger, besøgte fredag en moské i Berlin til stor utilfredshed for tyske politikere.

- Alle, der giver taletid til sådan en person, erklærer krig mod vores demokratiske samfund, sagde den tyske politiker Falko Liecke fra det konservative parti CDU fredag til Berlin-avisen Berliner Zeitung.

Ifølge avisen besøgte Abu Bilal den afrikanske moské i bydelen Neukölln i Berlin, hvor en stor del af beboerne er immigranter.

Det var meningen, at den danske imam skulle have talt til de omkring 100 tilhørere, men hans prædiken blev aflyst i sidste øjeblik.

I stedet for Abu Bilal gik den lokale imam på talerstolen og prædikede i cirka 30 minutter om "hykleri" inden for islam og "spioner", der arbejder i menigheden, ifølge Berliner Zeitung.

Politikeren Marcul Luthe fra det liberale parti FDP beskylder byrådet i Berlin for at ikke at have lært noget af tidligere besøg af ekstremistiske prædikanter i Berlins moskéer.

Han henviser blandt andet til Fussilet-moskéen i byen, som tidligere har haft besøg af tunesiske Anis Amri, der i december sidste år kørte en lastbil ind i en menneskemængde ved et julemarked i Berlin.

- Byrådet tager ikke disse opfordringer til terrorisme, der eksisterer i ly af den religiøse praksis, seriøst.

- Den slags handlinger skal følges nøje. Og i tilfælde af kriminelle handlinger, som at opfordre til terrorisme, skal der gøres noget med det samme for at håndhæve loven, sagde Marcel Luthe til Berliner Zeitung fredag.

Den danske imam Abu Bilal Ismail gjorde sig i 2014 bemærket, da han i en fredagsbøn opfordrede til drab på zionistiske jøder.

- Allah, destruer alle de zionistiske jøder. De er ingen udfordring for dig, sagde Abu Bilal fra prædikestolen i Al Nusra-moskéen i Berlin i 2014.

I 2016 kunne TV2-dokumentaren "Moskéerne bag sløret" ligeledes afsløre skjulte optagelser af Abu Bilal i Grimhøj-moskéen i Aarhus, hvor han blandt andet opfordrede til at stene kvinder, der var deres mand utro.