19 nye navne på festival-plakaten: Fra den garvede Lars Lilholt til den gamle Gulddreng

Lars Lilholt Band bliver af Jelling Musikfestival betragtet som husorkestret. De har da også været med stort set hver gang siden 1991 - i år bliver det 26. gang. Arkivfoto: René Lind Gammelmark

19 nye navne på festival-plakaten: Fra den garvede Lars Lilholt til den gamle Gulddreng

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jelling Musikfestival mere end fordobler antallet af præsenterede kunstnere med dagens offentliggørelse af 19 danske navne, der spænder bredt i genrer, alder og erfaring. Fra unge kometer som Malte Ebert og Nicklas Sahl til bundrutinerede Johnny Madsen og Lars Lilholt - sidstnævnte er på plakaten for 26. gang.

Jelling: Det er som regel noget skidt, når man trækker nitten. Men når man gør som Jelling Musikfestival og trækker nitten danske kunstnere op ad hatten og putter dem på en festival-plakat, så må det være i den positive ende.

Navnene spænder bredt. Fra de garvede gengangere i Lars Lilholt Band og Johnny Madsen til de mulige kommende stjerner i Hjalmer og Nicklas Sahl. Og så er der både rock fra Magtens Korridorer, rap fra De Danske Hyrder, dancehall fra Bikstok og pop fra Malte Ebert - ham, der engang var Gulddreng.

- Det er en stor, bred liste af musikalske genrer, vi smider på plakaten i dag. Og så spænder det fra helt nye kunstnere, der er på vej frem, over nogen, der allerede er begyndt at etablere sig, og videre til de gode, gamle navne, som altid leverer en god fest. Som en bred festival skal man jo ramme et publikum, der starter ved den 16-årige og slutter ved den 75-årige, så vi skal spænde bredt, siger festivalleder Lars "Charlie" Mortensen.

De 19 nye på plakaten
  • Bikstok
  • Carl Emil Petersen
  • De Danske Hyrder
  • Dicte & Hempler
  • Die Herren
  • Dør nr. 13
  • FOOL
  • Hjalmer
  • IAMJJ
  • Johnny Madsen
  • Lars Lilholt Band
  • Lightwave Empire
  • Magtens Korridorer
  • Malte Ebert
  • Michael Learns To Rock
  • Nicklas Sahl
  • Peter Sommer og Tiggerne
  • Poul Krebs
  • Sonja Hald
Malte Ebert har tidligere optrådt på Jelling Musikfestival som Gulddreng - her i 2017. Sådan bliver det ikke i år. Arkivfoto: Mette Mørk
Malte Ebert har tidligere optrådt på Jelling Musikfestival som Gulddreng - her i 2017. Sådan bliver det ikke i år. Arkivfoto: Mette Mørk

Bands med potentiale

Festivallederen får også lige den - for en musikglad mand som ham - næsten umulige opgave at udpege et band, som man skal opleve, hvis man vil have sige en gedigen musikalsk overraskelse:

- Uha, der er mange spændende ting. Skal vi kigge på de her upcoming navne, så kan der vente mange gode overraskelser. Malte Ebert kender vi jo som den gamle Gulddreng og Nicklas Sahl har en kæmpe fremtid foran sig. Dør nr. 13 skal man prøve at lytte til - de vandt Karrierekanonen i 2016, og de er helt klart nogle dygtige musikere. Og så er der et band som Lightwave Empire, der har lidt lokalt islæt i form af Bjarke Niemann fra det gamle Spleen United. Der er noget at gå på opdagelse i, for de her bands har potentialet til at blive store, og nu er de ude for at få nogle kilometer i benene, siger Lars "Charlie" Mortensen.

Lars Lilholt Band er et populært band i Jelling. I 2016 var pladsen foran scenen godt fyldt op til deres koncert. Arkivfoto: Silas Bang
Lars Lilholt Band er et populært band i Jelling. I 2016 var pladsen foran scenen godt fyldt op til deres koncert. Arkivfoto: Silas Bang

Hovednavn mangler

På toppen af plakaten mangler der nok i manges øjne stadig et stort hovednavn, og så kan 19 danske kunstnere måske ikke virke så sindsoprivende. Lars "Charlie" Mortensen maner dog til ro.

- Vi satser selvfølgelig på at lave et godt og gedigent program, og der skal nok komme udenlandske navne og noget, folk vil betegne som et hovednavn. Men det er jo også op til folks opfattelse og smag, hvem der er hovednavn, siger han og tilføjer, at Danmark lige nu er proppet med store koncerter og mange festivaler, der jagter de store navne, så konkurrencen er hård, og markedet er presset.

Hvornår de mange navne skal spille, bliver først endelig offentliggjort, når programmet er helt på plads. Det er dog garanteret, at det er i de fire dage, festivalen foregår - nemlig i Kristi Himmelfartsferien fra 29. maj til 1. juni.

19 nye navne på festival-plakaten: Fra den garvede Lars Lilholt til den gamle Gulddreng

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce