Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

40 hørte foredrag om grønlandsk mysterium


40 hørte foredrag om grønlandsk mysterium

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jelling: Tirsdag havde Jellingegnens Seniorklub besøg af Erik H. A. Jakobsen, som holdt om Danmarksekspeditionen i 1906-08. Den kendte Siriuspatrulje er en følge af denne ekspedition, da der stadig er uopklarede ting at undersøge i Nordøstgrønland. Ludvig Mylius-Erichsen, som var journalist ved Politikken, blev leder af den berømte ekspedition. Han var på hold med den grønlandske Jørgen Brønlund og korttegneren Peter Høeg-Hagen. De ville afklare om Perryland var en ø eller en fast del af Grønland. Der var endnu uudforskede områder i Nordøstgrønland at få undersøgt og kortlagt.

I 1906 sejlede man med skibet "Danmark" så langt nordpå som muligt og grundlagde "Danmarkshavn". Her havde man base og byggede et hus til overvintring. I foråret 1907 drog flere hold afsted med hundeslæder og oppakning. Der kom hurtigt vanskeligheder med isskruninger. Efter 33 dage nåede de Nordostrundingen men var bagud i programmet og måtte oversomre ude i vildmarken. Da gruppen med Mylius-Erichsen aldrig vender tilbage til basen, rejser en gruppe ud og finder liget af Jørgen Brønlund. Han har nogle få kortskitser og en dagbog på sig. Denne er dog noget tynd og med få oplysninger.

I 1909-13 rejste Einar Mikkelsen og Ivar Ivarsen ud for at finde spor af de to savnede. Forgæves. Mysteriet er stadig ikke opklaret.

- Cirka 40 seniorer oplevede denne spændende, medrivende og dramatiske fortælling, oplyser Mie Sigtenbjerggaard fra seniorklubben.