Arven fra farmor: Madmor i 30 år på Brandbjerg

Dorthe Munch Størner sætter sit præg på Brandbjerg Højskoles spisestue med dekorationer. Fredag den 1. september har hun været ansat i højskolens køkken i 30 år. Foto: Leif Baun

Arven fra farmor: Madmor i 30 år på Brandbjerg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dorthe Munch Størner har været ansat på Brandbjerg Højskole i 30 år i dag

Brandbjerg: Dorthe Munch Størner havde aldrig interesseret sig for mad. Så det er måske en smule overraskende, at hun fredag den 1. september har 30 års jubilæum i køkkenet på Brandbjerg Højskole. Og dog:

- Min farmor var kogekone på Trædballehus. Det er nok derfra, jeg har lidt mad i blodet, siger Dorthe Munch Størner. Hun er 55 år og stammer selv fra "Træballe" i Vejle. De seneste 15 år har hun boet i Sandvad og før den tid i Fløjstrup.

Min farmor var kogekone på Trædballehus. Det er nok derfra, jeg har lidt mad i blodet.
Dorthe Munch Størner

Kedelige tæpper

Hun kom til Brandbjerg fra et arbejde på Egetæpper i Grejsdalen.

- Det var simpelthen for kedeligt. Jeg skulle stå og kigge på tæpperne for at finde fejl. Jeg kendte en kok, der var her, og så blev jeg antaget som almindelig køkkenhjælp, siger Dorthe Munch Størner, der siden tog uddannelse som køkkenassistent i Risskov, Aarhus, den uddannelse der nu hedder ernæringsassistent.

Hun har fem kolleger i køkkenet, og de skal bespise grupper, der svinger fra 100 til 300. Dagen begynder med klargøring til morgenmad, og derefter slår hun dej op til surdejsfranskbrød. Derefter følger opgaver i forbindelse med frokost og egenkontrol.

- Det kan også være, at der er elever, der vil snakke med os. Vi er et åbent køkken og har en social opgave. Det gør også, at vi kommer tættere på eleverne.

Binder blomster

At hun er blevet så længe, forklarer hun selv sådan: - Det er spændende at være her. Der er ikke to dage, der er ens, og arbejdsdagen er lynhurtigt væk. Det er et plus, at man får lov at være medbestemmende om, hvad mad vi skal lave. Økologi og bæredygtighed er vigtigt, vi prøver hele tiden at forbedre os, undgå madspild, og så kan vi godt lide at lave tingene fra bunden.

Hun sætter et ekstra præg på spisesalen med dekorationer. Hun har blomsterbinding som hobby, med et lille værksted derhjemme, og hun sørger for, at der er pyntet op på bordene.

Jubilæet markeres senere med en reception for indbudte.

Arven fra farmor: Madmor i 30 år på Brandbjerg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce