Asylcenter åbner dørene og vil give dig en oplevelse

Gennem den seneste tid har beboere på asylcenteret i Jelling blandt andet arbejdet med et iværksætteri-kurset. Det er udviklet af Københavns Universitet som en del af ESIRAS.ESIRAS (Employability and Social Integration for Refugees and Asylum Seekers), der er et EU-finansieret projekt implementeret af Røde Kors Asyl. Arkivfoto: Michelle Madsen

Asylcenter åbner dørene og vil give dig en oplevelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Én gang om året holder asylcenteret i Jelling åbent hus. Den tid på året er tirsdag i næste uge på Fårupvej 10.

Jelling: Byg din egen drage, hør en personlig beretning eller smag en bid af verden.

Dette er blot et udpluk af de aktiviteter, du kan prøve kræfter med, hvis du dukker op til åbent hus på Jelling Asylcenter 20. august mellem klokken 14 og 18. Det foregår i bygningen på Fårupvej 10.

Her åbner Nødhjælpsorkesteret festen, inden der senere er workshops, mad og yoga på programmet.

- Vi håber at give både gæster og beboere en god dag. Formålet er at vise centeret frem og give folk en rigtig god oplevelse. På dagen skal gæsterne ikke kun stå og kigge, for vi håber, at de vil deltage i aktiviteterne, som beboerne på asylcenteret selv har udviklet, fortæller Marianne Quist, koordinator på Jelling Asylcenter.

- Eksempelvis er der en workshop, hvor man skal spille "samarbejde" på dansk. Idéen opstod fra en iransk beboer, som særligt har lært meget om gruppearbejde i Danmark. Denne øvelse har været en stor øjenåbner for beboeren, og det bliver spændende at se, hvordan den kommer til at fungere til åbent hus, siger Marianne Quist.

Bliv frivillig

Åbent hus-arrangementet er for alle interesserede. Marianne Quist håber at se både folk fra Jelling, Vejle og andre steder i lokalområdet.

- Der er også mulighed for at høre mere om, hvordan man bliver frivillig på asylcentret, eller hvordan man kan få en praktikant tilknyttet sin arbejdsplads, fortæller koordinatoren.

På asylcentret i Jelling bor der i øjeblikket 432 beboere, mens der i Sandvad og Thyregod er henholdsvis 66 og 72 beboere.

Asylcenter åbner dørene og vil give dig en oplevelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce