Besøg af sydslesvigere på Brandbjerg


Besøg af sydslesvigere på Brandbjerg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det er givende at møde folk fra den anden side af grænsen. Det mener formanden for Grænseforeningen for Vejle Vesteregn, Kirsten Rykind-Eriksen. Alle er velkomne til at efterprøve hendes påstand. Det kan ske søndag den 9. september, hvor grænseforeningen får besøg fra Lyksborg, St. Solt og Handved, der alle ligger tæt ved Flensborg. - I disse mere og mere grænseoverskridende tider, hvor der i Region Syddanmark arbejdes intenst sammen med Flensborg Amt på at få et større og større samarbejde på tværs af grænsen navnlig inden for erhverv, uddannelse, turisme, sundhed, miljø og energiudvikling m.m. er det givende og interessant at møde mennesker, der lever syd for grænsen. Trods den korte afstand er deres kultur på flere måder anderledes end vores ofte som følge af, at deres administration er forskellig fra vores, forklarer Kirsten Rykind-Eriksen.

Historiske links

Dagens program koncentreres omkring Jelling og Brandbjerg Højskole af flere grunde. Der er den gamle historie om Harald Blåtand og hans indsats i udbygning af Danevirke. Folkeoplysning og højskoler er en langt senere historie, der udover en bevidstgørelse af det almene folk også er forbundet med Slesvigs - Sydslesvigs historie. Programmet begynder med gudstjeneste i Jelling Kirke kl. 10.30. Derefter er der spisning og omvisning på Brandbjerg Højskole. Kl. 15.30 giver udviklingschef i Vejle Kommune, Carsten Tromborg, omvisning i Kongernes Jelling. Programmet slutter tilbage på Brandbjerg Højskole, hvor der er kaffe m.m., så gæsterne er vel rustet til hjemkørslen. Det koster kr. 200 at deltage for hele dagsprogrammet. Tilmelding sker til Hanne Amdi, tlf. 75 87 12 86, mail: hanne-amdi@jellingnet.dk

Jellingtraditioner

Besøg fra Sydslesvig er i øvrigt en gammel paradedisciplin i Jelling. Helt tilbage i 1911 var der en Sønderjysk Forening i Jelling, der havde den energiske seminarieforstander Hemming Skat-Rørdam som formand. Han formåede at stable kolossale folkemøder på benene midt i Jelling med flere 1000 deltagere. Den gang var situationen helt anderledes end i dag, fordi Slesvig før genforeningen i 1920 var meget langt væk. Til gengæld var der stor bevågenhed om sagen, fordi det danske mindretal syd for grænsen var langt større den gang, hvor grænsen til Tyskland gik ved Kolding. Som et minde fra den tid står - endnu - Uffestenen, som samme Skat-Rørdam fik rejst med seminaristerne som trækdyr i 1913.

Besøg af sydslesvigere på Brandbjerg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce