Billundbanen giver længere rejsetid mellem Vejle og Jelling - et nødvendigt onde, siger ministeren

Transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen fortæller, at Billundbanen er med i regeringens plan for, at Dansk Folkeparti vil bakke op, og det fører i sidste ende til fire minutters forlænget rejsetid mellem Vejle og Jelling. Arkivfoto: Morten Stricker

Billundbanen giver længere rejsetid mellem Vejle og Jelling - et nødvendigt onde, siger ministeren

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Regeringen og Dansk Folkepartis aftale om en infrastrukturplan indeholder et forslag til en Billundbane, der vil forlænge rejsetiden mellem Vejle og Jelling med fire minutter. Togene skal nemlig krydse i Grejsdalen.

Jelling: Bliver en jernbane mellem Vejle og Billund til virkelighed, så vil det med stor sandsynlighed blive sådan, at man starter turen på sporet fra Vejle mod Herning/Struer, og lige efter Jelling vil sporet så dele sig, og man fortsætter derefter mod Billund.

Det er i hvert fald sådan, at den nuværende regerings plan for den mest oplagte model ser ud.

Og den har affødt et spørgsmål fra Folketingets transportudvalg til transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA).

Spørgsmålet bunder i, at Billundbanen skal have to afgange frem og tilbage i timen, mens der også er en afgang i timen på strækningen mellem Vejle og Struer. Det betyder, at seks sæt tog i timen skal igennem strækningen mellem Vejle og Jelling, hvor der kun er et spor - tre sæt den ene vej og tre den anden vej.

Turen tager mindst 13 minutter, og med hurtig hovedregning kan man regne ud, at det ikke kan lade sig gøre at sende et togsæt igennem ad gangen. Så spørgsmålet til ministeren går på, hvordan det så kan lade sig gøre?

Da strækningen er enkeltsporet, betyder det, at togene skal krydse hinanden på Grejsdal station, hvilket ikke er tilfældet i dag. Rejsetiden mellem Vejle og Jelling vil med krydsning i Grejsdal tage 17 minutter og ikke 13 minutter, som er tilfældet i dag.
Uddrag af transportminister Ole Birk Olesens svar om flere tog på Vejle-Jelling-strækningen
De tre linjeføringer, som er på tale til Billundbanen, vil betyde, at tre sæt tog i timen skal igennem strækningen Vejle-Jelling hver vej. Det kan ikke lade sig gøre uden krydsninger, hvor det ene togsæt holder tilbage for det andet. Illustration: Banedanmark
De tre linjeføringer, som er på tale til Billundbanen, vil betyde, at tre sæt tog i timen skal igennem strækningen Vejle-Jelling hver vej. Det kan ikke lade sig gøre uden krydsninger, hvor det ene togsæt holder tilbage for det andet. Illustration: Banedanmark

Skal holde tilbage i Grejsdalen

Transportministeren har svaret på spørgsmålet ud fra oplysninger fra Banedanmark, og her forlyder det, at der skal foretages krydsninger ved Grejsdalens nedlagte station, hvor der er en kort strækning med to spor. Her skal det ene tog holde ind og vente på, at det modkørende er drønet forbi.

- Rejsetiden mellem Vejle og Jelling vil med krydsning i Grejsdal tage 17 minutter og ikke 13 minutter, som er tilfældet i dag, lyder det derefter i svaret fra transportminister Ole Birk Olesen.

Med andre ord skal man i hvert fald i den ene retning mellem Vejle og Jelling forvente fire minutters længere rejsetid, hvis regeringens plan bliver ført ud i livet.

For at få Dansk Folkeparti med

DSB opgjorde antallet af rejser på strækningen mellem Vejle og Herning til 892.000 i 2018, og Vejle Amts Folkeblad har spurgt transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen, hvorfor så mange passagerer skal have længere rejsetid for, at en Billundbane kan realiseres?

- Regeringen har ønsket at fremlægge en plan, som tager hånd om Danmarks transportudfordringer fra 2021-2030. Eftersom de tre regeringspartier ikke har flertal alene, har vi måttet søge et flertal for planen med et eller flere partier uden for regeringen, og helt naturligt er vi gået til regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti. Dansk Folkeparti deler nemlig regeringens synspunkt om, at især vejene i Danmark trænger til massive investeringer. Det mener partierne i rød blok ikke - de vil hellere bruge endnu flere penge på jernbanen, lyder det indledningsvis fra ministeren, der uddyber:

- Men Dansk Folkeparti mener også, at strækningen Vejle-Billund bør betjenes af en jernbane. Det synspunkt har Dansk Folkeparti opbakning til hos partierne i den såkaldte Togfond, så det var ikke muligt for regeringen at få Dansk Folkepartis tilslutning til en langsigtet investeringsplan for transportinfrastrukturen, hvis denne plan ikke også indeholdt den bane til Billund, som Socialdemokratiet og de øvrige røde partier i Togfonden vil gennemføre med Dansk Folkeparti.

- I regeringen betragter vi af disse grunde Billund-banen til 900 millioner kroner som en nødvendig imødekommelse til Dansk Folkeparti for at kunne skaffe flertal for en langsigtet transportinvesteringsplan til 112,7 milliarder kroner, som vil løse Danmarks transportudfordringer frem mod 2030, lyder det i svaret fra Ole Birk Olesen.

Den såkaldte transportinvesteringsplan kan ikke nå at blive gennemført før det kommende folketingsvalg, og der skal derfor findes flertal efter valget, hvis den skal endeligt vedtages.

Billundbanen giver længere rejsetid mellem Vejle og Jelling - et nødvendigt onde, siger ministeren

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce