Børnehave håber på at åbne til foråret


Børnehave håber på at åbne til foråret

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

JELLING - Fribørnehaven Kompasset håber at kunne åbne for pasning af børn til foråret.

Projektet har fået godkendelse af Vejle Kommune. Der er også kontakt med en person, der skal være leder, hvis og når børnehaven åbnes. Det er Birthe Ekfeldt, der bor på Kuldbjerg.

Tilbage er at finde et sted til børnehaven.

Jagt på lokaler

- Vi arbejder hårdt på at få en aftale i stand om at måtte bruge en længe af pavillonerne ved Jelling Fritidscenter. Jo før vi kan komme i gang jo bedre. Vi vil gerne åbne i løbet af foråret. Hvis kommunen kan godkende bygningerne, kan det komme til til gå hurtigt, siger Pia Fristed, der er med i gruppen, der i halvandet år har arbejdet på projektet.

Målet er at børnehaven skal rumme mellem 12 og 24 børn. Det vil kræve tre til fire fuldtidsstillinger, der besættes med pædagogisk uddannet personale.

Der er børn nok

Nogle steder har man hørt om mangel på børn. Men fribørnehaven tror på sin eksistensberettigelse.

- Der er børn nok til de gode steder. Det lille, tætte, nære miljø, som vi kan give, tror vi, mange forældre efterspørger. Der er ingen geografiske begrænsninger, og vi tror, at forældre godt vil køre efter det tilbud, der passer dem, siger Pia Fristed.

Gruppen har haft god kontakt til den private dagpleje Antons Lade, der også har hjemsted i pavillonbyen ved Skinbjerg, der blev bygget i 1993 som asylcenter. Planen er, at de to tilbud vil supplere hinanden.

Prisen for pasning vil være 2400 kroner pr. måned plus et indmeldelsesgebyr på 2400 kroner, som man får tilbage som den sidste måneds pasningsudgift. Desuden skal børnene have madpakke med - i hvert fald i starten.

Man kan få mere at vide på facebookgruppen Fribørnehaven Kompasset Jelling

Børnehave håber på at åbne til foråret

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce