Børnehave samler ind til udsatte piger: - Tænk, hvis det var os

Ida og William har været med til at lave lysestager, som skal skaffe penge til Danmarks Indsamling, og her får de for første gang set deres kreationer med lys i. Foto: Nicolai Svante Skovgård

Børnehave samler ind til udsatte piger: - Tænk, hvis det var os

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

De ældste børn i Jelling Børnegård har haft fokus på hjælpsomhed, og i den forbindelse har de lavet lysestager, som de sælger til deres forældre. Pengene går til Danmarks Indsamling, der i år støtter udsatte piger.

Jelling: - 1000 kroner, råber syv børn fra Jelling Børnegård i kor som svar på spørgsmålet om, hvor meget deres hjemmelavede lysestager skal koste.

Lysestagerne har de brugt de seneste to mandage på at lave, og nu mangler de bare at blive solgt til forældre eller andre i familien. Og så skal pengene gå til Danmarks Indsamlingen. Derfor håber de selvfølgelig at få en god pris for dem.

Sidste opgave for børnene er nu at stille lysestagerne pænt op på et bord, så de er klar til at blive vist frem til forældrene. Lysestagerne har de lavet ved at pynte glas med papir i alverdens farver.

- Det har været sjovt at lave glassene, for man kunne sætte mange farver på, siger William, mens Emilia følger op:

- Der var forskellige glas at vælge imellem, så jeg valgte en stor en, for jeg vil gerne sende mange penge til de fattige lande, siger hun.

Danmark samler ind
  • Årets Danmarks Indsamling bliver vist på DR1 lørdag 2. februar, og i ugerne op til har der været fokus på at samle penge ind, hvilket Jelling Børnegård blandt andet har taget til sig.
  • Temaet i år er "Styrk verdens piger" med fokus på piger, der for eksempel bliver udsat for overgreb, brugt som husslaver eller giftet væk til fremmede mænd. Børn skal have ret til at være børn, lyder budskabet fra Danmarks Indsamlingen.
  • Det er Danmarks Radio og 12 humanitære organisationer, som står bag indsamlingen, der er blevet afholdt siden 2007. I alt er der samlet mere end 957 millioner kroner ind.
  • Selve indsamlingsshowet foregår i år i Musikkens Hus i Aalborg og sendes fra klokken 19.00 med Mads Steffensen og Tine Gøtzsche som værter.
Med en lille fare for at brænde nallerne kunne Filip og Mathias nemt vise, hvilke lysestager de havde lavet. Foto: Nicolai Svante Skovgård
Med en lille fare for at brænde nallerne kunne Filip og Mathias nemt vise, hvilke lysestager de havde lavet. Foto: Nicolai Svante Skovgård

Fokus på hjælpsomhed

Det er et hold på 12 af Jelling Børnegårds 47 børn, der har lavet lysestager for at støtte indsamlingen, mens alle 47 børn også har haft mulighed for at lave perleplader. De 12 børn er den gruppe, der snart skal starte i skole, og derfor har de fokuseret lidt ekstra på det at hjælpe hinanden.

- Hver mandag har vi en før-skole-aktivitet, og her har temaet været at være en god ven med fokus på, at børn hjælper børn. Det har vi så udvidet i forbindelse med Danmarks Indsamling, hvor vi kigger på børnene ude i verden, og der ramte det dem faktisk, at der er børn, der ikke kan gå i skole, siger Kirsten Bak, der er souschef, og som også har stået for lysestage-kreeringen.

I den forbindelse har hun og børnene blandt andet snakket om FN's Børnekonvention og børns rettigheder, og det har børnene taget til sig.

- De kan godt mærke det på sig selv og tænke, "hvad nu, hvis jeg ikke fik mad, inden jeg skulle i seng". Så på den måde er det simpelt at snakke om. Vi har også informeret forældrene om, at de gerne må følge op og snakke med børnene om hjælpsomhed og måske finde nogle billeder eller videoer, de kan se, siger Kirsten Bak.

Pengekassen står klar på bordet til at blive fyldt. Souschef for Jelling Børnegård Kirsten Bak, der har stået for lysestage-projektet, stiller den dog ind på børnehavens kontor, så forældrene kan putte penge i helt anonymt, så der ikke går sport i at donere mest. Foto: Nicolai Svante Skovgård
Pengekassen står klar på bordet til at blive fyldt. Souschef for Jelling Børnegård Kirsten Bak, der har stået for lysestage-projektet, stiller den dog ind på børnehavens kontor, så forældrene kan putte penge i helt anonymt, så der ikke går sport i at donere mest. Foto: Nicolai Svante Skovgård

Penge til pigers skolegang

Børnene er da også udmærkede klar over, hvorfor de har lavet lysestager, og hvorfor de skal hjælpe med at samle penge ind.

- Det er fordi, at i de fattige lande kan pigerne ikke komme i skole, og det er træls, siger Ida.

- Tænk, hvis det var os, udbryder Laura med det samme.

Årets Danmarks Indsamling har netop til formål at samle ind til verdens udsatte piger, og når børnene her i Jelling Børnegård er på vej i skole, har fokus været på de børn i verden, der ikke har den mulighed.

- Pigerne skal gå og slæbe på vand i stedet for at gå i skole, forklarer William, mens Emilia bryder ind.

- Det er fordi, de ikke har nogen vandhane, siger hun.

Perlepladerne her mangler at blive strøget, men når det er ordnet, er de også klar til at blive solgt til forældrene. Foto: Nicolai Svante Skovgård
Perlepladerne her mangler at blive strøget, men når det er ordnet, er de også klar til at blive solgt til forældrene. Foto: Nicolai Svante Skovgård

Anonym betaling

Danmarks Indsamlingen finder sted lørdag 2. februar og i dagene op til har forældre kunne hente børnenes lysestager og lægge en betaling for dem i en lille pengekasse. Ganske anonymt, da man selv må vælge, om man giver 10 kroner eller 200 kroner. Eller 1000 kroner, som børnene håber på.

- Vi håber på et klækkeligt beløb, men det handler først og fremmest om, at vi er med, og at vi bidrager, siger Kirsten Bak, der kan fortælle, at de sidste år sendte 1415 kroner afsted.

Da Kirsten Bak har oplevet, at forældre har ringet eller skrevet til hende efterfølgende for at høre, om de måtte give mere, bliver det endelige beløb først afsløret efter indsamlingsshowet på DR1.

Tilføjelse: Folkebladet har efter Danmarks Indsamlingen snakket med Jelling Børnegård, der formåede at samle 1963,50 kroner ind.

Børnehave samler ind til udsatte piger: - Tænk, hvis det var os

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce