Borgere delte bekymringer med borgmesteren: Vi tør ikke sende vores børn ud på farlig vej

Naboerne Pia Eriksen og Christina Löchen havde taget turen fra Gl. Tingvej ved Hvejsel for at spørge borgmesteren ind til en manglende skolebus. Foto: Mette Mørk

Borgere delte bekymringer med borgmesteren: Vi tør ikke sende vores børn ud på farlig vej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Omkring 20 personer mødte frem til kaffemøde med borgmester Jens Ejner Christensen torsdag eftermiddag i Gormshallen. Manglende skolebus og manglende boligudstykning var blandt emnerne.

Jelling: Hvad gør man, når man som borgere har forsøgt at råbe politikerne op gentagende gange med en sag? Ja, man kan for eksempel dukke op til borgmesterens kaffemøde-turné, når han kommer han til den nærmeste by.

Og man tager også børnene med, for det er dem, det drejer sig om.

- Vi er en række familier, der bor i landdistrikterne, hvor skolebusserne ikke kører. Vores vej er vurderet af kommunen som trafikfarlig skolevej, hvilket betyder, at børnene normalt ville have ret til befordring, men da vi af forskellige årsager har valgt Bredagerskolen fremfor vores distriktsskole (Kollerup Skole, red.), er vi nødt til at transportere dem til skole. Vi tør ikke lade dem cykle eller gå på vejen, fordi den er smal og har tung trafik, fortæller Pia Eriksen.

Sammen med naboen Christina Löchen har de taget deres børn med til mødet i Gormshallen. De har også tidligere fortalt deres historie til avisen om det paradoksale i, at Christina Löchens ældste barn, 13-årige Emil, bliver fragtet i skole af en flextaxa, mens hans yngre søskende ikke må komme med.

Medlemmer af Bredsten i Udvikling undrede sig over, at Vejle Kommune endnu ikke har udstykket byggegrunde i Bredsten. Foto: Mette Mørk
Medlemmer af Bredsten i Udvikling undrede sig over, at Vejle Kommune endnu ikke har udstykket byggegrunde i Bredsten. Foto: Mette Mørk

Sådan er reglerne

- Umiddelbart virker det tåbeligt, og jeg vil gerne tage sagen med hjem til forvaltningen, lyder det fra Jens Ejner Christensen.

Problemet er, at når man har benyttet sig af det frie skolevalg ved at vælge en anden skole en distriksskolen, så er man selv ansvarlig for transporten, forklarer borgmesterens kollega Christoffer Melson (V), der også er til stede ved kaffemødet.

- Jeg synes også, at det lyder mærkeligt i den konkrete sag, men det er sådan reglerne for befordring er. Hvis vi giver lov et sted, skal vi måske give lov til mange andre forældre, som har benyttet sig af det frie skolevalg. Det er også et spørgsmål om at passe på de små skoler, siger Christoffer Melson, som er formand for kommunens tekniske udvalg.

- Men jeg vil gerne diskutere det her i udvalget, for hvis vi skal gøre en forskel i denne situation, er vi nødt til at ændre de overordnede regler rent politisk, tilføjer han.

Omkring 20 personer mødte op til kaffemødet. Foto: Mette Mørk
Omkring 20 personer mødte op til kaffemødet. Foto: Mette Mørk

Byggegrunde i Bredsten

Også en gruppe borgere fra Bredsten er mødt op med en klar sag:

- I 12 år har vi været en del af sammenlægningen i Vejle Kommune, og så vidt jeg ved, har der i den tid ikke været en kommunal udstykning i Bredsten. Hvis man vil gøre det attraktivt at bo i Bredsten, er man nødt til at gøre noget, så mit spørgsmål er: Hvornår udstykker Vejle Kommune byggegrunde i Bredsten?

Jens Ejner Christensen svarer:

- Faktisk havde vi det oppe at vende for et par år siden. Dengang havde vi gjort alt forarbejdet til at lave en ny boligudstykning, men lige da vi skulle i gang, valgte jordejeren at sælge jorden til anden side. Vi kan også starte forfra med en ny jord og en ny lokalplan, men det tager mindst et år, og så kan vi risikere at stå i samme situation igen. Mit forslag er, at man tager kontakt til ejeren af jorden og hører om hans planer. Vi er stadig interesserede i jorden, og da vi har lavet forarbejdet, kan vi nærmest være klar til at rykke ind i morgen, siger borgmesteren.

Borgmester Jens Ejner Christensen var på besøg i Gormshallen for at møde borgerne i Jelling og omegn. Foto: Mette Mørk
Borgmester Jens Ejner Christensen var på besøg i Gormshallen for at møde borgerne i Jelling og omegn. Foto: Mette Mørk

Borgere delte bekymringer med borgmesteren: Vi tør ikke sende vores børn ud på farlig vej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce