Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

De er vilde med Jelling: Nu tilbyder de en kundeaften for lokal butik

Heidi Brandt Leth til højre og Heidi Bæk Sohn er vilde med at bo i Jelling, og nu vil de gerne selv bidrage til byens fælles liv med arrangementer. Foto: Leif Baun

De er vilde med Jelling: Nu tilbyder de en kundeaften for lokal butik

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

To Jellingpiger, som er vilde med Jelling, vil tilbyde serie af arrangementer og starter med Christina Lykke fra Vejle

Jelling: Christina Lykke fra Vejle var overvægtig. Så slankede hun sig i tv-programmet "Min fede træner", men nu har hun taget på igen. Blev hun lykkeligere af den tur? Og hvordan var det at være i reality-tv?

Det fortæller Christina Lykke om ved et arrangement i butik Sinkadusen/Kræs torsdag den 21. september klokken 17.30. Efter tre kvarter om Christinas historie er butikken åben, og man kan få kaffe, bobler og snacks.

Bag arrangementet står Heidi Bæk Sohn fra Fårupled og Heidi Brandt Leth fra Hørup. De to har boet i Jelling i 10 og 18 år og siger, at de er vilde med byen.

- Der er et stort engagement, og folk, der bor her, vil gerne med til noget. Vi er også glade for at bo i en by, hvor der er noget handelsliv, det trækker folk til fra andre byer omkring. Hvis det, vi arrangerer, smitter af, er det bare fint. Vi vil gerne bidrage med forskellige foredrag og temaer, siger Heidi'erne.

Butikken spurgte

Det begyndte med et spørgsmål fra butik Kræs, om de kunde tænke sig at lave en kundeaften med deres veninder. De var selv optaget af træning og kost - og af, hvordan man kan være det, uden at det bliver bøvlet, fordi der jo også er en hverdag.

- Vi havde set Christina Lykke i tv og kunne lide hendes humor og selvironi. Hun er nem og lige til, ikke en ekspert men nede på jorden. Vi vil gerne have det uformelt, så det ikke bliver et foredrag. Det hænger fint sammen med at være i en tøjbutik. Alle vil gerne se godt ud i tøjet, forklarer Heidi Brandt Leth.

Ikke for stort

Tilmelding sker i butikken eller ved gå ind på Kræs eller Sinkadusens facebookside. Arrangementet koster 30 kroner til butikken, der betales ved indgangen.

- Det skal være på dét niveau, ikke noget med store lokaler, dyre billetter og fin mad. Alle skal kunne være med, det er en del af det koncept, vi har talt om. Vi vil snakke med deltagerne første gang om, hvad der ellers er interesse for, siger de.