Dennis elsker loppemarkeder: Jeg bor på et museum

Når der hver weekend er loppemarked på Haughus Gods, kan man møde Dennis Raun bag disken. Han har boet på godset siden 2014 og er vild med gamle ting og altid klar til at gøre et nyt spændende fund. Foto: Søren E. Alwan

Dennis elsker loppemarkeder: Jeg bor på et museum

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dennis Raun er på loppemarked hver weekend. Han bor nemlig på Haughus Gods og inviterer hver lørdag og søndag folk indenfor til en verden af gammel brugskunst.

Jelling: - Jeg elsker loppemarkeder. Desværre har jeg ikke så god tid, til at komme på dem længere, siger Dennis Raun, som har boet på Haughus Gods siden 2014, og hver weekend afholder loppemarked.

I tre store haller kan folk gå på eventyr i alverdens møbler, og det er lige, som Dennis Raun kan lide det.

- Alle de ting og sager jeg sælger her, er nogle, jeg selv har opkøbt andre steder. Det er især fra dødsboer, at jeg finder og køber gamle møbler, siger Dennis Raun, som har en hel hal til alle sine ting. I de andre to haller har faste kræmmere forskellige stande.

Dannis Raun stammer fra Esbjerg og har altid været glad for gamle ting. Inden han flyttede til Jelling, drev han en café og en butik med brugskunst i hjembyen. Men drømmen om at finde et stort sted med plads til både brugskunst og handlende gæster drev ham, og derfor flyttede han i 2014 til Haughus Gods.

- Først var jeg lidt i tvivl om, hvad det skulle ende med, men vi fik heldigvis godkendelse til at forvandle stedet og de tre haller til ét stort loppemarked.

Jeg har rigtig mange gamle møbler i mit hjem. Nogle vil nok mere, at det mere ligner et museum end et hjem. Men jeg har også nogle nye ting, som min sofa, min seng og alt i mit køkken. Det er ikke alle gamle ting, som fungerer lige godt.
Dennis Raun

Elsker at blande nyt med gammelt

Det er primært gamle ting, som Dennis Raun har til salg på godset, men han har dog også nogle nye ting. For ham er det nemlig vigtigt at finde en balance mellem nyt og gammelt.

- Jeg har rigtig mange gamle møbler i mit hjem. Nogle vil nok mere, at det mere ligner et museum end et hjem. Men jeg har også nogle nye ting, som min sofa, min seng og alt i mit køkken. Det er ikke alle gamle ting, som fungerer lige godt, siger han.

Det er ikke kun Dennis Raun, som er fascineret af gamle ting. Det er blevet meget moderne at indrette sit hjem med retromøbler, og det kan Dennis Raun godt forstå.

- Der er mange programmer i fjernsynet lige nu, hvor der fokuseres på retroting og genbrug, og så er der bare noget charme over, ikke kun at have nye ting i sit hjem, siger han.

Hver weekend står Dennis Raun bag kassen på Haughus Gods, og han nyder at møde stedets kunder, som deler samme interesse for gamle ting, som han selv.

- Glade kunder er altid godt, og de får også altid et smil med på vejen, siger Dennis Raun.

Dennis elsker loppemarkeder: Jeg bor på et museum

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce