Det skal være en leg at lære

Det er legende læring, når pædagogstuderende udvikler aktiviteter, der gør førskolebørn aktive og samtidig sniger lidt startmatematik ind i ungerne. På det nationale videncenter på UCL (Historie Lab) tog manmonumentområdet i brug som et undervisningsredskab. Foto: UCL

Det skal være en leg at lære

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

JELLING - Hvorfor synes så mange børn, at det er dødssygt at gå i skole?

Modspørgsmål: Hvis vi gør noget ud af at indrette vore stuer hyggelige, hvorfor finder vi os så i hæslige, kedelige og ligegyldige klasseværelser?

Tror vi virkelig, at jo grimmere klasseværelset er, jo bedre lærer børnene? Sådan ser det ud!

En konference kan have gyldne øjeblikke. Sådan ét var der på "Børn, kulturarv og museer", en konference der samlede repræsentanter fra Norden på UCL (seminariet) i går. Øjeblikket kom, da overinspektør på Nationalmuseet, Mette Boritz i et indlæg viste et billede af et klasseværelse: Borde, stole og tomme vægge.

- Ting og rum kan noget. Det her rum siger: "Sæt jer, klap i og hør efter!"

Hvis skoler var hyggelige

Hun sagde det, fordi hendes arbejde er at blive klar over, hvordan børn bliver flittigere museumsbrugere.

Hendes indlæg viste mellem linjerne, at skolerne måske skulle stille sig de samme spørgsmål som museerne: Hvordan bliver vi skoler lækre for børnene?

- I Europa har vi aflært sansernes brug det sidste par hundrede år. Nu skal vi finde en vej til at få sanserne tilbage til børnene. I dag går børn i skole kun med hovedet. De kunne sådan set godt lade kroppen blive hjemme. Det kan de bare ikke, sagde Mette Boritz. Måske forklarede hun med de ord mange af de vanskeligheder i de grimme klasseværelser, som skoler og lærere frustreres over.

Korsettet skal prøves på

Hvorfor må man ingenting røre ved på museerne? Hvorfor er der montrer? Hvorfor skal man være stille?

Regler, regler. At skulle gå pænt og kun kigge gennem glas skaber afstand.

- Børn ved, om de tages alvorligt eller spises af med dårlige kopier, sagde Mette Boritz og nævnte et eksempel fra et spansk museum, hvor der var sværd - af træ.

Så får man hverken vægt eller materialefornemmelse.

Hun nævnte det modsatte eksempel, hvor hun en gang spændte et korset på en pige. Én ting er at høre, at korsetter er stramme. Noget andet er ikke at kunne trække vejret, fordi man har korsettet på! Så sanser man lidelsen bag en korsettalje. Pigen har aldrig glemt det, fortalte hun i går.

- Mærk historien, som Mette Boritz sagde.

Egentlig kunne det være så godt. En vigtig pointe i et indlæg af lektor Benedicta Pécseli, Professionshøjskolen UCC, var nemlig, at børn er museumsfolk af natur - lige indtil de møder museerne.

Børn leger museum

De samler, systematiserer, fortæller og forbinder sig med omverdenen med de ting, de propper i lommerne, gemmer på deres værelser og stiller op som samlinger. Hun viste et eksempel på en to-et-halvt-årig dreng, der lavede et museum for pizzaer og pølser - af modellérvoks.

Børn leger museum nærmest pr. automatik. De leger også skole. Lige indtil de kommer i skole. Så holder den leg godt nok hurtigt op!

- Voksne skal tage børnenes museumsleg alvorligt, sagde hun.

Fat i noget vigtigt

Én af gårsdagens arrangører fra UCL/Historie Lab, lektor Lars Kjær Larsen, siger, at når man er så tæt på en vigtig historie, som vi er i Jelling, så må der være nogle pointer i at bruge den.

- Den nye trend hedder læringsarenaer. Det skelsættende nye er, at man arbejder på at erobre rummene, som skoler og museumsformidling foregår i. Der er så meget i det, at hele landet er interesseret. Alle griber ud efter det her, siger han.

Konferencen i går var den første af sin art. Den havde to spor: 55 studerende lave workshops. Desuden var der en stribe indlæg, der samlede nordiske museumsfolk helt op på Nationalmuseumsniveau.

Det skal være en leg at lære

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce