Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Det virkede: Runestenene har det fint i deres glashuse

Stenkonservator Susanne Trudsø fra Nationalmuseet under arbejdet med at fjerne grafittimaling fra den store runesten i 2011. Den grønne plet lige til højre for sølvpapiret kan hun stadig finde. Arkivfoto: Benny F. Nielsen

Det virkede: Runestenene har det fint i deres glashuse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

For seks år siden blev Jellingstenene sat i klimastyrede montrer. Det har de haft rigtig godt af.

Jelling: Runestenene har det godt i deres glashuse. Det er den umiddelbare konklusion af et eftersyn, som stenene har været udsat for 1. december sidste år.

Nationalmuseets stenkonservator, Susanne Trudsø, besøgte de to Jellingsten, og det kom der en rapport ud af.

I efteråret var det seks år siden, de to runesten blev omgivet med bronzetag og glasvægge, der skulle beskytte de 1000-årige stens udsmykninger mod vejrets slid - og hærværk.

Beskyttelse af Jelling-stenene var 200 år undervejs
Alt i alt må bevaringstilstanden af runestenen betragtes som stabil, hvorfor afskærmningen har tilført bevaringen en helt essentiel og afgørende forskel.
Susanne Trudsø

Ingen forværring

Begge runesten har områder, der lyder "hule". Der er fare for, at dele af runeteksten kan falde af ved stød. Den nye undersøgelse viser, at disse områder er uforandrede siden den store registrering af stenene i 2006-2007. Modsat tidligere er der ikke et "skel-lag" af drys fra stenenes overflader på jorden rundt omkring runestenene. Det tyder på, at frostafsprængningerne er stoppet. Det vil sige, at klimastyringen virker efter planen, som var at holde stenene tørre og frostfri.

Da montrerne blev sat op, blev klimaanlægget sammenlignet med det anlæg, der sidder i en bil.

Klimastyringen medfører, at der er en smule lunere inde i montrerne end udenfor, konstaterede Susanne Trudsø under sit besøg. Runesten og belægninger omkring dem er knastørre.

Tidligere revner er ikke blevet større. Tværtimod har stenene på nogle måder fået det bedre:

"Den begroning samt tilsmudsning, som tidligere var langs brudlinjerne, syntes at være væk/formindsket, idet der ikke kunne konstateres aktiv, grøn begroning længere. Brudlinjerne fremstår således nu mere skarpkantede og rene. Generelt fremstår runestenene også mere rene, og mineralstrukturen fremstår mere klart og skarpkantet på overfladerne", skriver Susanne Trudsø blandt andet i sin rapport.

Hun vurderer, at begge runesten i kraft af afskærmningen har fået markant bedre bevaringsmæssige forhold.

Sorte pletter måske døde

På den store runesten lagde man for 10 år siden mærke til nogle sorte pletter langs højre kant af Kristussiden. De kaldes "thalli". Disse sorte pletter er der endnu, og de er fortsat infiltreret i stenens mineralstruktur. Men de har ikke ændret udbredelse.

"I dag virker de ganske udtørrede og er måske døde", skriver Susanne Trudsø.

Særligt på den store runestens dyreside kan hun stadig se spor af den grønne spraymaling, der ramte runestenen natten til lørdag den 12. februar 2011. Men reparationerne dengang for at skjule mest mulig af sprayfarven virker fortsat.

Mystik om lav

Derimod er en ny slags begroning opstået. Det er noget ret løstsiddende lav, der måske skyldes den luft, der blæses ind omkring runestenene fra klimaanlægget. I hvert fald på den lille runesten. Sammenhængen er mindre klar på den store sten. Det kan overvejes at sætte et filter for indblæsningen, skriver hun i rapporten.

Den samlede konklusion er dog positiv: "Alt i alt må bevaringstilstanden af runestenene betragtes som stabil, hvorfor afskærmningen har tilført bevaringen en helt essentiel og afgørende forskel", skriver stenkonservatoren."

Brødtekst

Brødtekst