Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Dyre arkæologer: Nu kommer regningen for at finde oldtidsby

Store og små skovle har flyttet på jorden i den nye udstykning langs Grangaard Allé i Jellings sydøstlige udkant det seneste års tid. Nu kommer regningen: To millioner for udgravningen og 820.000 kroner til en markering af nogle af fundene. Foto: Leif Baun

Dyre arkæologer: Nu kommer regningen for at finde oldtidsby

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nu kommer prisen for de omfattede arkæologiske undersøgelser ved Grangaard. De arkæologiske fund er så interessante for Jellings historie, at kommunen vil markere en del af fundene i byggemodningsområdet.

Jelling: 2.820.000 kroner.

Det beløb lyder den regning på, som Vejle Kommune kommer til at betale for de arkæologiske undersøgelser og markering af de historiske fund i området, hvor fremtidig boligvejen Bøgehegnet skal ligge.

Som tidligere beskrevet i Vejle Amts Folkeblad betød kommunens byggemodning af endnu en etape af Haughus' marker, at der blev fundet resterne af en hidtil ukendt jernalderlandsby helt tæt på Jelling. Den er en brik i historien, der leder op til, at kongerne Gorm og Harald midt i 900-tallet valgte at placere deres magtsymboler i Jelling. Derfor ønsker kommunen at markere nogle af jernalderlandsbyens bygninger og hegn i området, så historien om Jellingegnens historie bliver bevaret for eftertiden.

Arkæologer færdige: 1500 år gammel gård skal markeres

Bålfad

Markeringen, bålfad og så videre kommer til at koste 820.000 kroner. Markeringen ligger i et grønt område og kommer dermed ikke til at påvirke antallet af byggegrunde.

Resten af det beløb, politikerne skal forholde sig til på mødet i teknisk udvalg i næste uge - 2 millioner kroner - er udgiften til den arkæologiske udgravning, der varede et år. Den udgift er der ikke ret meget at gøre ved, for arbejdet er jo udført. Det var stort, og fundene var mange - over 20.000 spor af oldtidshusenes stolpehuller.

Helt ekstraordinært

Omkostningerne til de arkæologiske undersøgelser "overskrider i høj grad", hvad der normalt forventes til en almindelig byggemodning, fremgår det af dagsordenen til mødet. Der søges, som det hedder, "helt ekstraordinært" om en anlægsbevilling på 2 millioner kroner til dækning af ekstra omkostninger i forbindelse med arkæologiske undersøgelser.

Pengene findes i puljen til nye byggemodninger, som tidligere er reserveret til formålet, men de 820.000 kroner tages fra puljen til færdiggørelse af byggemodning.