Efter åbningsdag: Rebekka er overvældet - og lidt træt

Rebekka Lundgren var overvældet over de mange mennesker - i hvert fald over 100 - der var til med til åbning af Botanik by Rebekka. Foto: Nicolai Svante Skovgård

Efter åbningsdag: Rebekka er overvældet - og lidt træt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Botanik by Rebekka åbnede med bobler og blomstertilbud.

Jelling: Der er stadig kransekage, champagne og smagsprøver tilbage, da avisen kigger forbi til åbningsdag i Botanik by Rebekka på Gormsgade 13 i Jelling. Blomsterbuketter kniber det til gengæld med. Åbningen har nemlig været ret så velbesøgt.

- Det har været helt utroligt - der har været så mange mennesker. Vi havde gjort klar til åbningstilbuddet med buketter, og jeg troede, at vi havde nok til hele weekenden, men der gik en time, og så måtte vi i gang med at binde nye, siger butiksindehaver Rebekka Lundgren.

Køen til kassen var lang, og billedet her er ikke fra der, hvor der var flest mennesker. Foto: Kristian Kyed
Køen til kassen var lang, og billedet her er ikke fra der, hvor der var flest mennesker. Foto: Kristian Kyed

To timers vinterferie

Hun overtog i november 2016 Henriette Linnebjergs blomsterbutik i Gormsgade 17, og da muligheden bød sig for at rykke fire numre ned ad vejen, greb hun chancen. Før vinterferien var der flyttesalg i den gamle butik, og efterfølgende er der blevet knoklet for at gøre den nye adresse klar, så det var også en lidt træt Rebekka Lundgren, der kunne se tilbage på en god åbning.

- Det har været presset, fordi jeg også skulle være i den anden åbne butik, mens jeg gik og gjorde klar her. Men det er da blevet til to timers vinterferie med børnene i Løveparken, siger hun.

Efter åbningsdagen er det nu blevet hverdag i Botanik by Rebekka, og det betyder, at butikken kører med sine normale åbningstider. Der er åbent efter aftale om mandagen og tirsdagen, mens det onsdag og torsdag hedder fra klokken 10 til 17. Fredag lukker butikken en halv time senere, og lørdag hedder det klokken ni til 13. Søndag er der lukket.

Efter åbningsdag: Rebekka er overvældet - og lidt træt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce