Efter blot fire måneder som jobcenterchef: Vender hjem til drømmejob i Jelling

Hans Christian Norlyk stopper som jobcenterchef. Han har fået nyt job som forstander på Fårupgård Ungecenter i Jelling. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen

Efter blot fire måneder som jobcenterchef: Vender hjem til drømmejob i Jelling

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hans Christian Norlyk blev jobcenterchef 1. januar 2019. Nu har han sagt jobbet op. Han skal arbejde i hjembyen Jelling.

Fredericia: Efter kun fire måneder som jobcenterchef i Fredericia Kommune har Hans Christian Norlyk sagt sin stilling op. Han har fået nyt job.

1. juni begynder han som forstander på børne- og ungeinstitutionen Fårupgård Ungecenter i Jelling, hvor han bor. Han fortsætter som jobcenterchef indtil udgangen af maj.

- Jeg så, de søgte en forstander, og jeg har arbejdet 15 år som leder i forskellige stillinger på børne- og ungeområdet. Det var simpelthen for stor en fristelse, så jeg kunne ikke lade være med at søge, og så fik jeg jobbet tilbudt. Jeg ville gerne have brugt mere tid i Fredericia, men jeg er meget glad for min nye stilling, fortæller Hans Christian Norlyk.

På Fårupgård skal han være chef for syv afdelinger med omkring 100 ansatte. Hans Christian Norlyk blev jobcenterchef i Fredericia 1. januar 2019, hvor han kom fra et job som teamchef i jobcenteret med ansvar for virksomhedsservice, forsikrede ledige og jobparate kontanthjælpsmodtagere.

Han har fået sit drømmejob, som jeg forstår det, så jeg ønsker alt mulig held og lykke.
Peder Tind (V), formand for beskæftigelsesudvalget

Ny chef efter sommerferien

To store opgaver ventede Hans Christian Norlyk i 2019. Det ene var implementeringen af Fredericia Kommunes nye organisationsstruktur, hvor kommunens ansatte i højere grad skal arbejde på tværs af afdelinger. Den anden var implementeringen af de anbefalinger fra analyserne af jobcentret, som social- og beskæftigelsesudvalget har sagt ja til. Begge opgaver er godt på vej, fortæller han.

- Vi har nået rigtig meget. Alle rammer og retningen fra politikerne er sat, så der er arbejdsro på bagsmækken, fortæller han.

Formand for beskæftigelsesudvalget Peder Tind (V) kalder det ærgerligt, at Hans Christian Norlyk ikke længere skal være jobcenterchef, men udtrykker stor forståelse for beslutningen.

- Han har fået sit drømmejob, som jeg forstår det, så jeg ønsker alt mulig held og lykke, siger Peder Tind, der ikke er bekymret for den fremtidige proces på jobcenterområdet.

- Der er en proces i gang. Vi har sat en klar politisk retning, så der er rigtig meget at gå i gang med for den nye jobcenterchef, siger Peder Tind.

Han forventer først, der kan præsenteres en ny jobcenterchef efter sommerferien.

Efter blot fire måneder som jobcenterchef: Vender hjem til drømmejob i Jelling

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce