En skatepark fyldt med nybegyndere

Der var masser af børn i Ragnarok Skatepark lørdag. Foto: Nicolai Svante Skovgård

En skatepark fyldt med nybegyndere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ragnarok Skatepark i Jelling var lørdag fyldt med børn, der gerne ville prøve kræfter med at stå skateboard. Det viste en dejlig problematik, fortalte skateparkens formand.

Jelling: De sædvanlige brugere af Ragnarok Skatepark i Jelling blev mødt af et for dem lidt usædvanligt syn i lørdags. De er nemlig ikke vant til at se en bane, der er proppet med børn på skateboards, men sådan var det altså, og så var der begrænset plads til at slå sig løs.

Det gik nu også helt fint, for det er en stor skatepark, og der skal være plads til alle.

Årsagen til, at der var mange børn på banen, var, at Batiste Co. Skateboard lavede workshop og tricks-konkurrence.

- Det er ikke alle børn, der passer ind i fodboldverdenen, så vi vil gerne prøve at byde dem velkommen ind i den her verden i stedet for. Det kan være svært bare at tage ned på en skaterbane selv og så blive en del af miljøet. Så det er en kæmpe succes, at der er kommet så mange i dag - alle vores skateboards er blevet brugt, og der er mange, som også selv har haft med, lød det fra Kim Batiste, der driver Batiste Co. Skateboard, og som selv har skatet i 23 år.

Ragnarok Skatepark i Jelling
  • Første etape på 550 kvadratmeter blev indviet i juni 2017. Pris: 600.000 kroner.
  • Anden etape på 280 kvadratmeter blev indviet i december 2018. Pris: 300.000 kroner.
  • Tredje etape bliver maksimalt 470 kvadratmeter, da den samlede anlægsbevilling er på 1300 kvadratmeter. Håbet er, at den kan indvies i 2020 eller 2021. Forventet pris er over en million kroner.
  • Pengene er kommet fra blandt andet fonde og offentlige kasser.
Ni-årige Wilfred Grauslund fra Højen fandt balancen efter et par fald, og så stod den ellers på tricks. Foto: Nicolai Svante Skovgård
Ni-årige Wilfred Grauslund fra Højen fandt balancen efter et par fald, og så stod den ellers på tricks. Foto: Nicolai Svante Skovgård

Sjovt med noget nyt

En af deltagerne, der ikke havde prøvet at stå på et rigtigt skateboard før, var ni-årige Wilfred Grauslund fra Højen.

- Min far vidste, at der ville være det her i Jelling, men han vidste ikke, hvornår det var, så vi tog løbehjul med herned, fortalte Wilfred Grauslund, der så lod løbehjulet ligge og i stedet lånte et skateboard.

- Det er sjovt at lege og lave tricks, og så er det sjovt at prøve noget nyt. I starten væltede jeg hele tiden, men nu har jeg lært at holde balancen, lød det fra den snart 10-årige måske kommende skater.

Workshoppen sluttede med fællesfoto, og derefter var der tricks-konkurrence samt pølser og brød på grillen. Foto: Nicolai Svante Skovgård
Workshoppen sluttede med fællesfoto, og derefter var der tricks-konkurrence samt pølser og brød på grillen. Foto: Nicolai Svante Skovgård

En dejlig problematik

For Fredi Graetsch, der er formand for skateparken, og som i dagens anledning stod for at grille pølser og brød til de fremmødte, var det også glædeligt, at mange børn var dukket op. Og så beviser det bare, at der er behov for at bygge den tredje fase at skateparken, som han er i gang med at finde penge til.

- Vi har en dejlig problematik med, at der er for mange børn, der efterhånden interesserer sig for at skate. Og vi bygger banen større, så længe der er interesse for det, og vi kan finde pengene. Behovet er der, og det bliver større - så det er fedt, at vi allerede har en god bane, men vi vil gerne have mere, sagde han.

Mens han fik tændt op i grillen og gjort klar til pølser, sluttede dagen med, at der blev delt mønter i form af 10'ere og 20'ere ud til børnene, når de lavede tricks rundt på tre forskellige områder af banen.

Skateboards og sikkerhedsudstyr kunne lånes, hvis man ikke selv havde. Foto: Nicolai Svante Skovgård
Skateboards og sikkerhedsudstyr kunne lånes, hvis man ikke selv havde. Foto: Nicolai Svante Skovgård
Skaterne fra Batiste Co. hjalp børnene med at lave tricks. Foto: Nicolai Svante Skovgård
Skaterne fra Batiste Co. hjalp børnene med at lave tricks. Foto: Nicolai Svante Skovgård

En skatepark fyldt med nybegyndere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce