Et par musikere mere - og så er præsten klar til festival

Sognepræst Gitte Sandager Bjerre står i spidsen for at arrangere præstegårdsfestival i Hvejsel for andet år i træk. Her er det et billede fra sidste år. Arkivfoto: Michael Svenningsen

Et par musikere mere - og så er præsten klar til festival

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sognepræst Gitte Sandager Bjerre er næsten for godt med i forhold til at få planlagt årets præstegårdsfestival. Inden programmet kan laves, håber hun på at finde et par musikere mere - eller at nogen melder sig.

Hvejsel: Præstegårdsfestivalen i Hvejsel nærmer sig, og der er ved at være godt styr på arrangementet. Musikalske indslag er der også en del af, men der er plads til flere, fortæller sognepræst og arrangør af festivalen Gitte Sandager Bjerre.

- Det går jo, som det går, men et par musikere mere vil være fint. Vi har noget spillemandsmusik og noget musical-sang; vi har nogen, der spiller saxofon; der er gospelkor, som alle i øvrigt kan deltage i; der kommer en, som spiller børnesange; og der kommer tre mænd fra KorDania, der hygger sig med at synge et potpourri af sange, siger sognepræsten og tilføjer, at sognets organist Lars Skovgaard også vil optræde med et musikalsk indslag.

- Og så har vi jo Anders Gøttsch, får Gitte Sandager Bjerre nævnt som den sidste i rækken af optrædener.

Hun håber, at hun kan finde et par stykker mere - eller at folk selv melder sig - inden for kort tid, så hun kan få sammensat programmet for dagen.

De sidste tråde mangler

Lige nu står planlægningsfasen på at få styr på indkøb af mad og drikkevarer, alkoholbevilling, bestilling af scene, vagtplan for de frivillige hjælpere og andre praktiske ting.

- Vi er også begyndt at gøre haven klar. Det er lige de sidste tråde, vi skal have styr på, men vi er godt med, og jeg er ikke lige så stresset som sidste år. Jeg går faktisk og tænker, at der må være et eller andet, jeg har glemt, siger sognepræsten.

Præstegårdsfestivalen finder sted i Hvejsel Præstegårds have søndag 16. juni med start klokken 15.00, og der er gratis adgang.

Et par musikere mere - og så er præsten klar til festival

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce