For 100 år siden begyndte Annalises bedstefar at leje både ud

Dengang Annalise Højrup startede med at leje både ud, lå årene i båden, og der var ikke krav om redningsveste. I dag er der mere styr på sikkerheden, så veste er blevet et krav, og årene får man først, når det er på plads, så man ikke kan sejle ud uden. Foto: Mette Mørk

For 100 år siden begyndte Annalises bedstefar at leje både ud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

På lørdag markeres det, at der i 100 år har været bådudlejning ved Fårup Sø. Annalise Højrups bedstefar startede det, og i 1958 overtog hun og manden det. I dag er det stadig hos Annalise Højrup, at man lejer sin båd.

Jelling: 27. juni 1919 indrykkes der en annonce i Vejle Amts Folkeblad. "Lystsejlads. Faarup Sø" står der med stort efterfulgt af en kort tekst om, at robåde og motorbåde kan betjenes hver dag.

Annoncen er indrykket af Martin Jørgensen, og i dag - meget tæt på 100 år efter - står barnebarnet Annalise Højrup bag disken i Fårup Sø Kiosk, hvor man stadig kan leje både, hvis man vil en tur ud på søen.

- Da min bedstefar startede det hernede var det uden redningsveste, og årerne lå bare i bådene. Det må man ikke i dag. Men så sad han på en bænk hernede og lejede bådene ud. Han havde madpakke med, for han var jo nødt til at blive, hvis der kom kunder. Min farmor bryggede sin egen øl, så han fik sådan en med og sad og hyggede sig med den, siger Annalise Højrup.

Sådan her så annoncen fra 1919 ud. Det er det tidligste, Annalisa Højrup har kunnet finde om bådudlejningen, så selv om nogen mener, at det måske allerede blev startet i 1917, så holder hun fast i det, der rent faktisk er bevis for. Foto: Mette Mørk/Vejle Amts Folkeblad
Sådan her så annoncen fra 1919 ud. Det er det tidligste, Annalisa Højrup har kunnet finde om bådudlejningen, så selv om nogen mener, at det måske allerede blev startet i 1917, så holder hun fast i det, der rent faktisk er bevis for. Foto: Mette Mørk/Vejle Amts Folkeblad

Lovede at passe på stedet

Martin Jørgensen blev ved med at stå for bådudlejningen frem til 1958, og så tog Annalise Højrup og hendes mand over.

- Jeg lovede min bedstefar, at vi nok skulle passe godt på stedet, og det synes jeg bestemt også, at vi har gjort. Jeg synes, det er lidt sjovt, at det altid har været i den samme familie, og det betyder også meget for mig, siger Annalise Højrup.

I 1985 kom der også en kiosk med, og det var der også nogle familiære tanker bag.

- Jeg har altid gerne villet sælge gammeldags isvafler. Min mor lejede en iskiosk i 1946, og siden har jeg syntes, det kunne være sjovt at gøre det, siger kioskejeren, der også kan bekræfte, at isvaflerne er et hit.

Det skyldes blandt andet en god lokal opbakning - folk kører gerne en lille aftentur ned for at få en med guf og syltetøj.

- Hvis der ikke var det, så kunne jeg ikke have åbent så meget i foråret og efteråret, siger Annalise Højrup, der desuden kan fortælle, at folk ikke kun kommer fra nær, de kommer også fra fjern.

Her er det et foto af bedstefaren Martin Jørgensen, der startede bådudlejningen. Foto: Mette Mørk/privatfoto
Her er det et foto af bedstefaren Martin Jørgensen, der startede bådudlejningen. Foto: Mette Mørk/privatfoto

Det er atmosfæren

Måske kommer de af samme grund som den, der har holdt Annalise Højrup ved roret i så mange år: atmosfæren.

- Vi rendte altid rundt hernede ved min bedstefar, og for mig har det her bare altid været stedet. Der kommer alle mulige søde og rare mennesker, og de er kommet i flere generationer. Nogle kommer også fast på den samme dag hvert år. Det er atmosfæren hernede - og den skal man selvfølgelig kunne lide for at være her i så mange år, siger hun.

Kiosken kom først med senere, så der går nogle år endnu, inden den kan holde 100-års jubilæum. Foto: Mette Mørk
Kiosken kom først med senere, så der går nogle år endnu, inden den kan holde 100-års jubilæum. Foto: Mette Mørk

Fejres med pølser og kage

Nu er det altså blevet til så mange år, at det skal markeres. Lørdag 29. juni fra klokken 12 til 16 er der en pølse med brød eller kaffe med kage i anledningen af de 100 år.

Det er ikke 100 år med kiosken, men 100 år med bådudlejning, så selvfølgelig er der også mulighed for en gratis tur i bådene. Klokken 14 og 16 kan man også sejle en tur med vikingeskibet Jelling Orm, hvis der er tilslutning nok til, at den kan sejle ud.

Gode hjælpere

Og hvad skal der så ske i fremtiden? Ja, det er svært at spå om, og Annalise Højrup må da også indrømme, at det er ved at være lidt streng, når alderen trods alt også er på de 78 år. Men indtil videre bliver hun ved.

- Det kan godt blive nogle lange dage, for man er jo ikke færdig, bare fordi kiosken lukker. Men det er dejligt, at jeg har nogle hjælpere, siger hun.

For 100 år siden begyndte Annalises bedstefar at leje både ud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce